Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
svage Konstitution i den Grad, at han et Par Dage efter maatte
forlade Operahuset under en første Akt, han „var ganske ophidset,
rystede over hele Legemet, tumlede som en drukken nedad Gaderne"
og maatte gaa til Sengs.
Den ængstelige og snæverhjærtede Leopold Mozai’t vilde ikke
gaa ind paa Sønnens Betragtninger1), og den nærmestfølgende Tid
er Mozart optaget dels af at overbevise Faderen om, at han har
valgt det rette, dels af at faa sin Afsked formelig bevilget. Dette
sidste skete ikke uden store Vanskeligheder; Forhandlingerne, der
førtes gennem Biskoppens Kammerherre Grev Arco, et værdigt
Sidestykke til sin Fyrste, trak ud fra Uge til Uge. Ved det sidste
Sammenstød mellem Mozart og Greven, skældte denne ham paany
ud for Laban, Knægt og lign. og kastede ham med et Spark ud af
Døren; der var intet andet at gøre end at løbe sin Vej, „thi jeg vilde
ikke glemme Respekten for de fyrstelige Værelser, selv om Grev Arco
havde gjort det“. Til Beretningen om denne Scene knytter sig i et
Brev af 20. Juni de smukke, stolte Ord; „Det er Hj ærtet, der adler
Mennesket, og selv om jeg ikke er Greve, har jeg dog maaske mere
Ære i Livet end mangen Greve."... Herefter var Bruddet
uopretteligt til Leopold Mozarts store Sorg; Wolfgang var fri — sin
egen Herre og blev fra nu af i Wien.
Selvfølgelig gik det ikke saa let at vinde Position og
Livsophold i Wien. som Mozart havde haabet det, eller i alt Fald
fremstillet det i Brevene til Faderen. Kapelmesterstillingen
op-naaede han jo overhovedet aldrig, og en Tidlang fandt han kun
sit beskedne Underhold ved at give Undervisning. Han havde
imidlertid taget Bolig hos sine Venner, Familien Weber, der ogsaa
var flyttet til Wien; denne Omstændighed bragte ham sandsynligvis
lettere over den første vanskelige Tid, og snart viste der sig
Udsigter, der var lovende nok og som førte mod Maalet — omend
langsommere end Mozart fra først af troede.
’) Han synes ogsaa allerede nu mistænksom at have lyttet til de Rygter,
Mozarts Fjender udspredte om hans Vandel i Wien, og hans Breve gør i det
hele et mindre tiltalende Indtryk. 1 et af Wolfgang» Svar findes ogsaa de
Ord: „Jeg maa tilstaa, at jeg ikke af et eneste Træk i Deres Brev
genkendte min Fader”.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
