Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ruht in meinem Schoos (thi Kummer kan ikke hvile) er Arien hellerikke
saa daarlig, og jeg véd ikke andet: j en Opera maa Poesien
simpelt-hen være Musikens lydige Datter. En Opera maa behage des mere, jo
mere Stykkets Plan er godt udarbejdet, medens Ordene blot er skrevne
for Musiken. ... Bedst er det, naar en god Komponist, der kender
Theatret og selv kan angive noget, kommer sammen med en habil
Poet — en sand Fugl Fønix.“
Dette er altsammen meget gode og fornuftige Tanker, men
ikke Tanker, der som Glucks lyser af Personlighed og Idealitet.
Mozart vilde, modsat Gluck, kun bruge Teksten som det nødvendige
Underlag for Udfoldelsen af sine musikalske Idéer, derfor var dens
Enkeltheder ham ligegyldige og i Tvivlstilfælde havde Musiken
absolut Forret for Teksten. Dog maa man ikke tro, at Librettoen var
ham en helt underordnet Ting, tværtimod, som han selv skriver:
Stykkets Plan maa være saa vel udarbejdet som mulig, og selv
var han jo Mand for at se, hvad der virker og tager sig ud paa
Scenen. Derfor blev Bortførelsens Tekstbog efter Mozarts
Anvisning Genstand for megen og forstandig Omarbejdelse, inden den fik
sin endelige Skikkelse.
Bortførelsen er et Gennembrud ogsaa i den Henseende, at
Mozart her første Gang for Alvor aabenbarer den Ævne
tiLmusi-kajsk Karakteristik, som senere mere og mere straalende skulde
udfolde sig i hans dramatiske Værker. Fremfor alle Personer i
„Bortførelsen” staar her Osmj.n som Eksempel. En saadan Skikkelse
havde den hidtidige dramatiske Musik ikke haft at opvise — i den
fremtidige blev den et Forbilled, og det ét, der sjælden er overtruffet.
At Osmin blev en fremtrædende Figur i Stephanies Libretto —
i Modsætning til hvad Tilfældet var i det Bretznerske Stykke —
skyldtes Mozarts udtrykkelige Ønske, og hele Operaen igennem er
denne Figur skildret med samme Genialitet. Osmins halvt sløve,
halvt tungsindige Væsen er givet med faa Streger i den Romance,
med hvilken han indføres. For at anskueliggøre det store
Fremskridt, Mozarts Komposition betegner fra den Andréske, hidsættes
begge Komponisters Bearbejdelse af denne Romance. Alt det vilde,
plumpe og dumme i hans Natur kommer til Udbrud i den følgende
store Arie: „Solche hergdaufne Luffen“ — hvis Slutning med
genial Dristighed forlader Tonearten F-Dur for i den fjærntliggende,
men, som Mozart paapeger i et Brev til Faderen, ikke for fjærn
t-liggende, a-moll at lade Osmin rase i afmægtig Vrede. Og saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
