Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Over hele Operaen hviler det 18de Aarhundredes Aand, dets
lette — om man vil letfærdige — lyse og muntre Tone klinger
derigennem. Utvivlsomt har Mozart tænkt sig, at den skulde virke
som et vittigt og underholdende Lystspil, men hans Geni kastede
en skøn Glans, en poetisk Sjælfuldhed over dette Spil. I denne Aand
og denne Stil burde det udføres, idet Vægten lagdes lige saa meget
paa „Spillet". Karakterskildringen, Ensemblets Elegance og
Tidspræget, som paa det rent musikalske. Desværre, det sker kun
sjælden. —
At Figaros Bryllup saa snart tilsidesattes og ikke skaffede
Mozart nogen nævneværdig økonomisk Fordel, tog han sig meget
nær. Vemodigt lyder hans Afskedshilsen til Gyrowetz, da denne
(1786) stod i Begreb med at rejse til Italien: „Ja, De er et
lykkeligt Menneske, ser De, jeg maa nu hen at give en Time for at
fortjæne noget." Om at skrive nogen ny Opera for Wien var der
ikke Tale; hans Kompositioner i den følgende Tid hører ikke til
hans betydeligste og tjæner ene praktiske Formaal: Akademierne
og Undervisningen. Opmuntrende for Mozart var det under disse
Omstændigheder at erfare, at hans Opera allerede opførtes i Prag
og spilledes „næsten uden Afbrydelse hele Vinteren, vækkende en
eksempelløs Begejstring hos Publikum", og stor var hans Glæde, da
han modtog en Opfordring til selv at komme til Prag for at være
Vidne til denne Begejstring og give nogle Koncerter der.
I Januar 1787 rejste han derhen med sin Hustru og snart
efter skriver han til sin unge Ven Jacquin: „Her tales ikke om
andet end Figaro, her blæses, spilles, synges, fløjtes intet andet
end — Figaro, ingen Opera trækker undtagen Figaro. Evig Figaro.
Sikkerlig en stor Ære for mig." Hyldet af Publikum i Theater og
Koncertsal1), feteret af de fornemme, omgivet af gode Venner,
fremfor alle Klaverspilleren Dussek og hans Hustru Josepha, en ypper-
M Ved en af Koncerterne opførtes første Gang den prægtige Symfoni i D:
Adagio. Allegro.
(Peters firh. Udg., tste Bd. Nr. 4.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
