Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
følger han omtrent dette Forbilled — ja benytter endog Bertatis
Ord —, alligevel har hans Bearbejdelse af Stoffet sin Fortjæneste.
Plan simplificerer det, skyder det Overflødige til Side (indskrænker
f. Eks. Personernes Tal) og drager det væsentlige frem; han lægger
større Vægt paa Karakterskildringen og navnlig forædler han det
Hele, drager det op i en højere Sfære — alt selvfølgelig efter
Sam-raad med, maaske paa Initiativ af Mozart. Bertatis Behandling
af Stoffet var væsentlig i Opera -buffa- Genren — i Lighed med
tidligere Bearbejdelser — helt kunde Alvoren vel ikke udelukkes,
men saavidt mulig trængtes dens Stemning tilbage af Komiken, der
tilmed undertiden tog en ret lav og djærv Retning. Fra dette Sidste
kommer da Ponte næsten helt bort. og hans Tekst maa — om den
end ikke er pletfri — siges at være den geniale Komponist værdig.
Navnlig den dramatisk livfulde, fast opbyggede første Akt med den
ypperlige Introduzione, der fører midt ind i Handlingen, og den
virkningsfulde Finale er udmærket. Svagere er vel den anden Akts første
Halvdel, der savner Midtpunkt, og hvor Personerne bringes ret
ubehjælpsomt og ubegribelig sammen, men til Gengæld tager Akten
voldsom Fart fra Kirkegaardsscenen og stiger stadig i Spænding
gennem den mægtige Finale, hvor Don Juan atter er det ubetingede
Midtpunkt.
Alt hvad Don Juan-Sagnet rummer af Stemninger, Følelser og
Situationer er egnet til musikalsk Illustration; allerede derfor hæver
Teksten sig over Figaros Bryllup, hvor væsentlige Sider (det
politiske, satiriske) maatte kastes bort; men ogsaa i og for sig giver
Don Juan Anledning til langt rigere musikalsk Udfoldelse. Den
spænder over et langt større Omraade, fra naivt skalkagtig Humor
til ophøjet Pathos og dyster Kirkegaardsstemning — hvor langt
større Raaderum for den musikalske Opfindsomhed og Fantasi!
Og hvor langt mere indbyrdes forskelligartede er Figurerne ikke
her! Hvilke Opgaver for en musikalsk Sjælemaler!
I det væsentlige er Don Juan rent teknisk set bygget op paa
samme Vis som Figaros Bryllup. Fremdeles staar Mozart paa
den italienske Operas Grundvold, følgende dens System af Arier,
Duetter, Finaler osv., men samtidig støttende sig til hvad Gluck1)
og den franske Opera havde lært ham. Men Stilen er dog en
*) I Kommandantens Repliker i sidste Akt mærkes en direkte Paavirkning fra
Gluck (Orakelscenen i Alceste) og i Donna Annas Lidenskab er der en Pathos,
der er beslægtet med den der præger hin Reformators Arier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
