- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
201

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Konstanze: „Naar jeg tænker paa, hvor lystigt og barnagtigt vi
havde det sammen i Baaden (en lille By i Nærheden af Wien, hvor
Konstanze bruger Bade), og hvilke triste, kedelige Timer jeg her
henlever. Jeg har helleringen Glæde af mit Arbejde, fordi jeg er
vant til undertiden at holde op og snakke et Par Ord med dig, og
det er nu en Umulighed. Gaar jeg til Klaveret og synger noget af
min Opera (Tryllefløjten), maa jeg straks høre op — jeg bliver
altfor bevæget derved — Basta! —“ og atter: „dog den mest
fatale og forvirrede Situation, jeg blot kan befinde mig i, bliver til
en Ubetydelighed, naar jeg véd, at du er sund og munter1).

Ingen kan undre sig over, at Mozart ikke gjorde stor Modstand
mod i det „lystige Theaterkompagnis" Selskab at glemme Sorgerne
og søge Erstatning for det uhyggelige Ungkarleliv, men mærkelig er
det dog, at han just paa denne Tid, da hans Aand stræbte saa højt,
kunde finde sig tilfreds eller dog nøjes med en Omgangskreds, der
stod saa langt under ham selv i Kultur, og langtfra kunde maale
sig med de Kredse, han hidtil havde søgt sammen med. Der er
helleringen Tvivl om, at disse Venner, der ikke nød noget godt Ry
i Wien, har draget Mozart ind i hvad man kalder et „vildt Liv“,
i hvilket for Mozarts Vedkommende særlig de stærke Drikke3) har
spillet en Rolle.

*) En Smule pinlig virker det at se Mozart jævnlig, rigtignok i de kærligste
Vendinger, maatte paalægge Konstanze at opføre sig tækkelig, ikke blot for hans og
hendes Æres Skyld, men ogsaa af Hensyn til det ydre Skin. — Meget
mærkelig falder det, at Mozart næsten aldrig omtaler deres Børn. Det ældste,
Karl, var anbragt i Opdragelsesanstalt i Wien, den sidst fødte Dreng fulgte
sagtens Moderen. Denne Tavshed staar i en underlig Modsigelse til Mozarts
Væsen iøvrig.

-) Gængse Fortællinger om Mozarts erotiske Udskejelser er derimod sikkert meget
overdrevne. Særlig den traditionelle Historie om hans Kærlighedsforhold til
Mdm. Hofdämel, hvis Mand skulde have dræbt hende af Skinsyge, er
grundig gendrevet af Jahn, se Aufscitze, p. 230, og stemmer hellerikke godt med
den varme, undertiden ret intime Erotik, der præger Brevene til Konstanze
just paa denne Tid. At Mozart har haft sine galante Anfægtelser skal ikke
nægtes, han holdt nok af at knibe en smuk Pige i Kinden, men han
skriftede ærlig sine Smaasynder for Konstanze og fik Tilgivelse. Følgende Linier
i et Brev fra Dresden (1789) er typiske for den forelskede, skæmtefulde
Tone i Brevene til Konstanze; de maa gengives i Originalsproget: „... wenn
ich dir alles erzählen wollte, was ich mit deinem lieben Portrait anfange,
wiirdest du wohl recht lachen ... zum Beispiel: ... wenn ich es aus seinem
Arrest heraus nehrne, so sage ich: Gruss dich Gott, Stanzeri! gruss dich
Gott — Spitzbub — Knallerballer — Spitzignas — Bagatellerl — Schluck
und Druck! — und wenn ich es wieder hinein thue, so lass ich es so nach

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free