Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Døden opstod tidlig hos ham — simpelt og skønt taler han derom
i et Brev til sin Fader, da denne er livsfarlig syg1) — og denne
Tanke synes at have fulgt ham Resten af hans Liv og at have
givet det en egen alvorsfald Baggrund. Et vist sværmerisk Vemod
præger meget af Mozarts Kunst, det anes undertiden selv naar hans
Musik synes lysest og gladest, og den faar derved ikke sin mindste
Charme — en Dobbelthed i Udtrykket, som man hidtil ikke havde
kendt i Tonekunsten. Dybt i Mozarts Natur ligger ogsaa
Kærlighedstrangen, først og fremmest den erotiske, der sagtens oftere end det
kan paavises har været Drivfjedren til hans Produktion — dernæst
den almindelige Menneskekærlighed, Deltagelse og Medlidenhed, som
det viser sig i et saadant lille Træk, at han, der rejser til Frankfurt
for sit pantsatte Sølvtøj, „ikke kan andet" end laane en Ven, der
er i Nød, 100 fl. — og saaledes som det i skønnest, afklaret Form
kommer til Udtryk i Tryllefløjten’2).
Mozarts Natur rummede, som ofte Geniernes, saa store
Modsætninger, at den vanskelig lader sig bedømme ganske
forstandsmæssigt. Oulihischeff søger i lange, „aandrige" Tirader at give et
Billed af denne geniale Natur. Sikrere og mere rammende udtaler
Leopold Mozart sig om sin Søn: „Der hersker ligesom to modsatte
Naturer i hajn: for meget, eller .for lidt, ingen Mellemvej. Naar han
ingen Mangel lider, er han straks tilfreds og bliver magelig og
uvirksom. Men maa han saa sætte sig i Bevægelse, da føler han
sig og vil ligestraks gøre sin Lykke. Intet maa da staa i Vejen
for ham ..." Saaledes var det netop. Naar det gærede og brusede
i ham, da gik han stolt og hensynsløs frem, men naar
Undfangelsens Henrykkelse var forbi, da kunde hans Energi slappes og det *)
*) „Da Døden (ret beset)’er vort Livs sande Endemaal, saa har jeg i de sidste
Aar gjort mig saa fortrolig med denne Menneskets sande og bedste Ven, at
dens Billed ikke har noget afskrækkende, men snarere meget beroligende og
trøstende for mig, og jeg takker Gud, at han har forundt mig den Lykke at
give mig Lejlighed (De forstaar mig nok) til at lære ham at kende som
Nøglen til vor sande Lyksalighed. Jeg lægger mig aldrig til Sengs uden
at betænke, at jeg maaske (saa ung jeg er) ikke er mere den næste Dag, og
dog vil intet Menneske af alle, der kende mig, kunne sige, at jeg er mut
eller bedrøvelig i Omgang. (Brev af 4. April 1787.)
-) Man har bebrejdet Mozart, at han trods denne Følelse for sine
Medmennesker, ikke var mere for sine nærmeste, at han ikke sørgede for at
skaffe sin Hustru og Born bedre Kaar. Sikkert med Urette. Mozart gjorde
alt hvad han formaaede, sled saalænge hans Kræfter slog til, odslede ikke
heller store Sager bort. Men Forholdene var ham saa ugunstige som mulig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
