Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sine Lyster, undte sig de Nydelser, som han satte Pris paa — selv
om Statskassen ikke ganske slog til.
Af stor Betydning for Beethoven var det nu, at blandt
Kurfyrstens Hovedlidenskaber var Skuespilkunst og Musik. Han holdt
et ret anseeligt Kapel, der dels koncerterede ved Hoffester, dels
dannede Orkestret i Operaen; paa denne opførtes i Beethovens Opvækst
Værker af Gluck, Hiller, Mozart, Gimarosa, Piccinni og
Grétry, som man ser et alsidigt og godt Repertoire. Paa
Skuespilscenen optraadte forskellige Selskaber, og Beethoven, der jo tidlig
kom i Forbindelse med Theatret, har som Barn og ungt Menneske
kunnet se Skuespil af Shakespeare, Moliére, Voltaire,
Lessing og Schiller og har kunnet beundre ypperlige Skuespillere,
blandt hvilke navnlig den dejlige Frederikke Flittner, senere
Mdm. Unzelmann, berømmes.
Kurfyrst Maximilian Friederich døde 1784, men hans
Efterfølger havde en endnu mere levende Kærlighed til Kunst og navnlig
til Musik. Det var Maria Theresias Søn Joseph II.s Broder
Maximilian Franz. Det hedder om ham i en samtidig Beretning:
.Han forstaar at bedømme musikalske Kompositioner og jpraktiske
Musikere med Indsigt og Smag, og han ejer et anseeligt Forraad af
de bedste og nyeste Operapartiturer. “ At Kurfyrsten dog maa have
været en ret middelmaadig Dilettant, fremgaar af en opbevaret Yttring
af Gluck, der, da han hørte Max Franz i Forening med Kejser
Joseph foredrage en af hans Operaer, udbrød: „Saa vilde jeg hellere
gaa 2 Postmil end høre min Opera s aa led es udført" — og Gluck
skal paa sine gamle Dage have været en maadelig Fodgænger!
At Maximilian Franz næppe har forstaaet, hvilken Musikens Heros
der voksede op i hans Nærhed, og at han i alt Fald ikke vides at have
gjort noget væsentligt for at fremme Beethovens Udvikling1), tyder
ikke heller paa en dybere gaaende musikalsk Intelligens, men
Kurfyrstens Kærlighed til Musiken er uomtvistelig, og denne gav sig
ikke blot Udslag ved selve Hoffet, men paavirkede ogsaa de andre
fornemme Kredse i Bonn, hvor Musik ivrig og forstaaende dyrkedes,
og fra hvilke talentfulde Klaverspillere som Grev Waldstein,
Grevinderne Hatzfeld ogBelderbusch, Ministerens „henrivende" Niece,
nævnes.
Man ser, at det saaledes ingenlunde var i en for en vordende
Tonekunstner ugunstig Atmosfære, at Beethoven voksede op. I den
’) Dette paaviser Thayer, i Modsætning til hvad andre Forfattere har ment.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
