- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
239

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

blev aftalt, at Beethoven skulde komme til Wien for at studere
under Haydn, er ikke ganske afgjort, men antages almindeligt.

I hvert Fald — i samme Aar tog Beethoven Afsked med sin
Fødeby for at drage til Østrigs Hovedstad. Utvivlsomt var det kun
hans Mening ved et Ophold i dette Musikeenter at udvide sine
Kundskaber, høre mere og bedre Musik, end Bonn bød paa, og
træde i Forbindelse med de mange bekendte Musikere, der da
levede i Wien. Imidlertid blev denne Rejse afgørende for hele hans
Liv og Udvikling. Wien greb ham og holdt ham fangen for stedse.
Bonn gensaa ham aldrig mere.

At det blev saaledes. beroede vel først og fremmest paa, at
Beethoven følte, at der i Wien var den rette Jordbund for hans
Geni og at det dér kunde vokse til sin fulde
Kraft. Men ydre Omstændigheder bidrog ogsaa
til. at han ikke droges tilbage til Bonn. Begge
hans Forældre var døde; Brødrene fulgte ham
snart til Wien. Vennerne spredtes ad, og den
franske Revolutionsarmé, der just paa den Tid,
da Beethoven drog til Wien (Efteraaret 1792)
faldt ind i Rhinegnen, bragte Forvirring i den
stille Residensstad, ja jog gentagende Gange
selve Kurfyrsten paa Flugt.

Max Franz havde vist Beethoven den Vel- Flg- 51- Sllh“’-t at Beethoven

som 19-aang.

vilje at tillade ham ogsaa i Wien at
oppebære sin Hofmusikergage (han modtog den indtil Marts 1794) og
havde bidraget noget til hans Rejseudgifter. Væsentlig skyldtes det
dog vistnok Grev Waldstein, at Beethoven blev i Stand til at rejse_
og de Linjer, den otte Aar ældre Greve skrev i sin Vens Stambog1)
vidner om hans varme og fintfølende Interesse. De lyder:

Kære Beethoven! De rejser nu til Wien for at faa Deres
længe nærede Ønsker opfyldte. Mozarts Genius sørger endnu og
begræder sin Yndlings Død. Hos den uudtømmelige Haydn har
den fundet Tilflugt, men ingen Beskæftigelse. Ved ham ønsker den
endnu en Gang at forenes med en anden. Ved uafbrudt Flid vil
De af Haydns Hænder modtage Mozarts Aand.

Deres sande Ven Waldstein.

•) I Stambogen findes ogsaa Erindringsord fra Babette Koch, Eleonore Breuning
og andre mere eller mindre kendte Bonner-Venner og Veninder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free