Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg maa græde, naar jeg tænker paa, at du sagtens først paa
Lørdag faar Bud fra mig ... hvor meget du end elsker mig —
højere elsker jeg dog dig — ak Gud, saa fjærn! saa nær! er vor
Kærlighed ikke et sandt Himmelslot, og saa fast som Himlens
Befæstning.
God Morgen — den 7. Juli.
Straks naar jeg vaagner, drages Tankerne mod dig, min
udødelige Elskede; — snart glade, snart triste, ventende
Skæbnens Bestemmelse, om den bønhører os. — Leve kan jeg kun enten
helt med dig eller sletikke, ja, jeg har besluttet at flakke om i
Verden1), indtil jeg kan flyve i dine Arme og helt føle mig hjemme
hos dig — og da lade min Sjæl omgivet af dig stige op i Aandens
Rige... Aldrig kan en anden eje mit Hjærte — aldrig, aldrig!
O Gud, hvorfor maa man bort fra hvad man elsker saaledes — og
dog er mit Liv i V. (Wien?) ligesom nu et kummerligt Liv. Din
Kærlighed gjorde mig paa en Gang til det lykkeligste og
ulykkeligste Menneske. I min Alder kunde jeg vel trænge til Ro og
Jævnmod. Kan det bestaa med vort Forhold? Vær rolig, kun
naar du rolig betragter vor Tilværelse, kan vi naa vort Maal: at
leve sammen. — Vær rolig — elsk mig — idag — igaar —
hvilken Længsel med Taarer efter dig! — dig, mit Liv — mit Alt —
lev vel! — oh, elsk mig altid, miskend aldrig din elskede L(udvigs)
trofaste Hjærte.
Evig din.
evig min,
evig vi to. —
Disse Brevstykker være nu skrevne til Julie Giucciardi eller ej,
utvivlsomt er det, at den „Sturm- und Drang“-Tone, som gaar
igennem dem, er den samme som vi møder i Beethovens
Kompositioner i dennes Gennembrudstid (Aarene 1801—3). Særlig den
Julie Giucciardi tilegnede cis-moll-Sonate er i denne Henseende
betegnende; det er den første i Sonaternes Række, i hvilken
Beethoven bryder med den overleverede Form. Som bekendt begynder
Sonaten ikke med den traditionelle Allegro; dens første Toner er
de langsomme, dystre Mollklange, over hvilke den første
Adagio-Sats opbygger en melankolsk Melodi. Hele denne Sats er formet
som en lang, tungsindig Elskovssang, om nogen tematisk Ud-
l) Beethoven beskæftigede sig paa den Tid med slige Planer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
