Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Allerede det følgende Aar kom Beethoven imidlertid igen i
Forbindelse med det samme Theater, og muligvis var det ogsaa nu
Schikaneder der foranledigede den nye Chef, Baron v. Braun, til at
henvende sig til Komponisten. Paany rykkede Beethoven ind i
Theaterbygningen og var nu en jævnlig Tilhører ved det
„herlig florerende" Theaters Operaforestillinger. Særlig fængslede ham
Cherubinis og Méhuls Værker, der just paa denne Tid begyndte at
henrykke hele Wien. „Han plantede sig da tæt ved Orkesteret
og holdt ud til det sidste Buestrøg ... naar en Opera derimod ikke
tiltalte ham, gjorde han allerede efter første Akts Slutning højre om
og gik sin Vej ... men mærkelig nok kunde paa den anden Side
en rigtig ynkelig daarlig Musik berede ham en sand Svir, hvilket
han da ogsaa proklamerede ved en brølende Latter" — (Seyfried).
Nogen egentlig dybere Interesse for Operamusik besad
Beethoven næppe. Han bedømte saaledes Don Juan strængt, idet han
ikke saa paa det dramatisk geniale i Musiken, men lagde Vægten paa
det — efter hans Opfattelse — etisk forkastelige i Stoffet. Da han
nu altsaa selv skulde vælge et Stof, foretrak han blandt de mange
Sujetter, der forelagdes ham, et der tiltalte hans dybe, sædelige
Bevidsthed, medens han ikke tog videre i Betragtning, at Stoffet
kun rummede forholdsvis lidet dramatisk.
Fidelio (eller som Operaen oprindelig hed Leonora) var
behandlet før, dels (1798) af den franske Sanger og Operakomponist
Ga veaux. dels nylig (1804) af Italieneren Paér. Teksten, der ligger til
Grund for Ga veaux’ og Beethovens Operaer var forfattet af Bouilly,
bl. a. ogsaa Cherubinis Librettist, og havde Titlen: Leonore ou
Vam our conjugal. Operaens Motiv: Hustruen, der i opofrende
Kærlighed sætter sit Liv paa Spil for at redde sin Husbond, der
uskyldig er indespærret som livsvarig politisk Fange, var ret egnet
til at begejstre Beethoven, hvis Hjærte altid slog varmt for store
„dydige" Handlinger i Frihedens Tjæneste.
Fidelio skulde imidlertid blive Beethoven et Smærtens Barn1).
I Hetzendorf blev Operaen, der havde været ret længe under
Arbejde, gjort færdig, og den 20. November 1805 opførtes den paa
’) Intet Værk har sagtens voldt Beethoven saa megen Ærgrelse som dette,
skriver Stephan Breuning. Naar Schindler etsteds benævner Operaen
Beethovens enfant de j>rédilection, indeholder dette ikke en Modsigelse til Breunings
Ord — thi Kunstnere har mere end en Gang just foretrukket de Værker,
hvis Frembringelse og senere Skæbne har voldt dem mest Møje og Besvær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
