- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
285

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fra den hæftige, barsk trodsige Kamp med Skæbnen til den
straa-lende, oversalige Triumferen over Modgangen og den jublende
Lykkefølelse over den indvortes vundne „ideale Verden":
„c-moll-Symfonien er ganske direkte og ene og alene udsprungen af den
Beethovenske Genius. Her begynder han at afdække for os sine
inderste Tanker. Her vælger ban til Genstand for sin kunstneriske
Fremstilling sine egne hemmelige Smerter, Udbrud af længe
tilbagetrængt Vrede, sine Drømmerier, der vidner om trist Modløshed, sin
ophidsede Fantasis natlige Billeder, sit Opsving til den højeste
Begejstring" (Berlioz).

At der efter den voldsomme Kraftudfoldelse, som
„Skæbne-Symfonien" betegner, maatte følge et Tilbageslag, er ligesaa
naturligt, som at Mesteren efter at have svunget sig op til den Højde
af overjordisk Fryd, som Finalen af Symfonien rummer, maatte
søge til afsides stille, jordisk Lykke.

Efter c-»io//-Symfonien følger da næsten i umiddelbar
Fortsættelse Pasform-Symfoni. Ude i Naturen, paa Landet, som
Beethoven elskede, hvorhen han altid drog, naar hans oprevne Sind
trængte til Ro og Hvile, skrev han i Sommeren 1808 sin nye
Symfoni, og som han selv har sagt det (om anden Sats Scene am Bach):
Guldspurven deroppe, Vagtlerne, Nattergalene og Gøgene har
komponeret med derpaa.

Hele denne Symfoni aander Fred og Harmoni: Glæde ved
Naturen; den er ligesaa lys, som dens Forgænger var mørk i sit
Anlæg. Den Skygge, Uvejret kaster ind over Billedet, tjener kun
til at lade Solen lyse klarere op i Finalen. — Symfonien er den første
og eneste af de Beethovenske, der har et udtrykkeligt Program,
og det er vel værd at lægge Mærke til dettes Betegnelse for det
første Stykke, der med Ord, som Beethoven først fandt efter mange
Omskrivninger, kaldes: „Glade Følelser, der vaagner ved Ankomsten
paa Landet" — Ord, der stemmer med at han over hele Symfonien
skriver: „Mere Udtryk for Følelser end Maleri" x). Pastoralsymfonien
rummer ikke nogen egentlig Skildring af Naturen, men omsætter i *)

*) Skitsebøgerne viser, hvor meget Beethoven lagde Vægt paa at finde det rette
Program. Der staar deri imellem hinanden: „Man overlader Tilhørerne at
udfinde Situationen — Symf. caracteristica. — En Erindring fra Landlivet —
Ethvert Maleri taber, naar det drives for vidt i Instrumentalmusiken — Den,
der blot nogensinde har faaet en Idé om Landlivet, kan uden mange
Overskrifter selv tænke sig. hvad Autor vil."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free