Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter den voldsomme Produktion, Beethoven havde udfoldet i
disse Aar, var det naturligt, at nogen Stansning nu maatte mærkes.
Med Undtagelse af de to geniale Arbejder: Klaverkoncerten i Es-dur,
der i al Fald fuldførtes i denne Tid, og Musiken til Goethes
Sørgespil Egmont1) opstod ingen store eller betydelige Værker før
Udgangen af 1810.
Vi maa tænke os Beethoven paa denne Tid som en Mand, der
var højt anset, ja forgudet i visse Kredse, i hvilke man end ikke
lagde ham hans ofte meget paafaldende Særheder til Last, Og til
hvem det store Publikum „saa op med Beundring og Forbavselse
som til et overordentligt Væsen, i uklar Anelse af en Storhed, som
de ikke forstod” (Czerny). Endnu færdedes han i Selskabslivet, og
om end han var „ofte meget melankolsk”, er der ingen Grund til dér
at tænke sig Mesteren som en menneskesky og tungsindig Gæst.
tværtimod, han havde endnu ikke opgivet at leve med i Livet, hans
Humør og Lune har afsat sig Vidnesbyrd i hans Breve — han
betænkte sig end ikke paa at gaa til Redouteballer — og om hans
Tunghørighed end stadig tiltog, havde han dog endnu ikke mistet
Haabet om vedblivende at kunne optræde som Klaverspiller og
Dirigent. — Men paa den anden Side er Beethovens hjemlige Liv præget
af en forunderlig nervøs Uro. De Vanskeligheder, hans Tyende senere
forvoldte ham i saa høj Grad, begynder alt nu at mærkes, og en
sær Trang til stadig at skifte Opholdssted er fremtrædende. Paa et
givet Tidspunkt i dette Afsnit af hans Liv havde Beethoven endog
paa samme Tid tre forskellige Boliger!
To ydre Begivenheder bidrog ogsaa til, at Beethoven i denne
Periode ikke frembragte ret meget: I 1809 blev Wien belejret og efter
et kort Bombardement — under hvilket Beethoven ligesom talrige
Wienere søgte Ly i Husets Kælder, hvor han begravede sit Hoved i
Dyner for at skaane sine syge Øren — erobret af Franskmændene. Den
Nedtrykthed, som denne Begivenhed fremkaldte, greb ogsaa Beethoven *)
*) Eymoaf-Musiken optog dog Beethoven meget. Den er skrevet paa Bestilling
fra Theatret. Den Yndest Schillers Dramer paa denne Tid nød,
foranledigede Bestyrelsen til ogsaa at vende Opmærksomheden mod de Goetheske
Skuespil. Samtidig stod da paa Skuespilplanen: Schillers „Wilhelm Tell” og
Goethes „Egmont”. Begge skulde ogsaa forsynes med Musik. Beethoven
ønskede nu meget at faa „Wilhelm Tell” overdraget, men hans Fjender
intrigerede mod ham og opnaaede, at Gyrowetz fik Bestilling paa Musik
til dette Drama, og Beethoven beholdt da „Egmont”.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
