Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
optoges iøvrig af Arbejder for denne samme Erkehertug, der var
Beethovens Elev — ikke altid just til Beethovens Glæde. Til Brug
ved hans Undervisning udarbejdede Beethoven efter ældre
Theo-retikeres Værker den Material-Samling, der senere af Seyfried
falskelig udgaves som Beethovens Studier (nemlig hos Albrechtsberger)x).
Den anden Begivenhed var Beethovens ny Ægteskabsplaner.
I 1810 skrev han det i Begyndelsen af Kapitlet citerede Brev til
Wegeler, hvori han udbeder sig sin Daabsattest. Uagtet der ogsaa
gennem dette Brev gaar en tungsindig Tone — han taler paany
om sine Selvmordstanker og udbryder i de stærke Ord, der minder
om „Testamentet”: „Ak Livet er saa skønt, men for mig er det
forbitret” — saa er der dog ikke Tvivl om, at Beethoven ønskede
sin Daabsattest, fordi han ventede i en nær Fremtid at skulle giftes,
og den Omhu. hvormed alle Oplysninger er givne i Brevet, tyder
paa. at Sagen har ligget ham meget paa Hjærte. — Dog, hellerikke
denne Gang skulde Beethoven naa til den rolige Ægteskabslykke,
som han længtes efter. — „Jeg tror, Beethovens Ægteskabsprojekt
er gaaet over Styr”, skriver Stephan Browning kort efter til Wegeler.
Hvem var nu den Kvinde, Beethoven havde kaaret sig, og til
hvem han, maaske alvorligere end nogensinde før, tænkte paa at
knytte sin Skæbne? Næppe nogensinde vil det blive fuldt opklaret.
Thayer antager, det var Therese v. Brunswick; han mener jo at
kunne bevise, at det er hende, der er den „Udødelige Elskede”, og
at Brevene til hende er skrevne 1806. Saaledes skulde Beethovens
Interesse for Therese Brunswick have vedvaret flere Aar, henimod
denne Tid skulde de have indgaaet en Slags hemmelig Forlovelse,
en Forbindelse som Thereses Broder (Beethovens Ven) begunstigede,
medens den øvrige Familie af Standshensyn var imod den.
sikrede Livrente skaffede iøvrig i de følgende Aar Beethoven en Mængde
Bryderier, som han ingenlunde tog let. Kun Fyrst Budolph overholdt sin
Forpligtelse. Fyrst Kinsky døde pludselig, og Kuratelet for hans Enke
og umyndige Børn nægtede at betale Beethoven noget, saaledes at denne
maatte ligge i aarelang Proces med det, en Proces som han vel vandt, men
ikke før 1815, thi, som han selv resigneret skriver, „de synger (ved Retten i
Prag) i ganske langsomme Choralnoder". — Fyrst Lobkowitz satte sin Formue
over Styr, og de Mænd, der administrerede hans Bo, nægtede længe at
de var bundne overfor Beethoven. Denne lader sig endog henrive til at
kalde Lobkowitz „en fyrstelig Lumpenkarl*, og i et Brev (af 1812) skriver
han: „O usalige Dekret, forførerisk som en Sirene, for hvilken jeg skulde
have stoppet Ørene til”.
l) Se herom nærmere Nottebohm: Beethoveniano, I, p. 154 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
