- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
293

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

humoristisk overlegen Tone, men der lurer dog en farlig Ild i
mange af disse Smaabilletter; en Gang imellem spores dens Glød
tydelig1) og med Magt maa han rive sig ud af dette Forhold. I en
Notitsbog har han skrevet disse Linjer: „Du tør ikke være Menneske,
ikke for dig selv, kun for andre, for dig gives der ingen Lykke uden
i dig selv, i din Kunst. 0 Gud, giv mig Kraft til at besejre mig
selv. Mig tør intet binde til Livet. Paa denne Maade med A.
(o: Amalie) gaar alt til Grunde."

Hvorvidt denne Kærlighedshistorie har afsat Spor i Beethovens
Kunst og hvorlænge den har vedvaret, derom ved vi intet bestemt.
Maaske har Wasielewski Ret i endnu at henføre til Amalie Sebald
følgende Udbrud i et Brev af 1816: „Alle gode Hilsener til Deres
Hustru; desværre, jeg har ingen; jeg fandt kun En, som jeg vel
aldrig skal eje." Men i hvert Fald viser denne Episode, at
Beethoven endnu paa hin Tid var brændende i sin Kærlighedstrang,
higende i sin Længsel mod Livslykken, og at hans Aand med
Magt maatte tvinge Naturen til at resignere og kun leve for
Kunsten.

Fra Beethovens indre Sjælehistorie maa vi nu et Øjeblik vende
os mod den store Verdens Historie.

Allerede i 1809, da Krigsbegivenhederne naaede Østrigs
Hovedstad, var Befolkningen dér kommet i en stærk patriotisk Bevægelse.
Paa Theatret fremtraadte den berømte Anna Milder klædt som
Austria og sang med sin skønne Stemme Collinske Krigssange til
Weigls Musik. Omkvædet i en af dem: „Wir schwören" gentog
hele Forsamlingen med Begejstring, der steg højere endnu under
Sangen: „Oesterreich fiber Alles".

Og den Folkestemning, der saaledes var rejst, holdt sig nu,
indtil den „korsikanske Tyrans" Magt var brudt. Synet paa Napoleons

’) „Jeg en Tyran?! Deres Tyran? Kun Misforstaaelse kan lade Dem sige det;
som om denne Deres Dom antydede en Mangel paa Sympathi mellem os!" —
„Folk siger ingenting, det erkunFolk — det gode og skønne bryder sig ikke om
„Folk". Det existerer uden al anden Hjælp, og det synes dog at være
Grundlaget for vor Holden-sammen." — „Naar De anser det for anstændigt at
komme alene til mig, kan De gore mig en stor Glæde, men er det saaledes,
at De finder dette uanstændigt, saa véd De, at jeg ærer alle Menneskers
Frihed og at De altid i mig finder Deres gode Ven Beethoven."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free