Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
endelig kunde forenes om at anse ham værdig til Laurbærrene.
„Uden at den faste Gennemførelse og Bearbejdelse af Hovedtankerne,
som vi er vant til fra Mesterens andre Værker, savnes, er denne
Symfoni den melodirigeste, let tilgængeligste og let fatteligste af alle
hans Symfonier”, siger Kritiken.
Koncerten gentoges i Begyndelsen af det følgende Aar (1814)
og der føjedes da til Programmet den ottende Symfoni i F-dur, et
Arbejde, der var komponeret umiddelbart efter A-dur-Symfonien.
Den lille Allegretto i B-dur, der ved en egen Humor er blevet særlig
populær og ofte spilles løsrevet fra sin Plads, er bygget over en
spøgefuld „Kanon paa Mälzels Metronom”, der improviseredes i
lystigt Vennelag:
Ta ta ta ta ta ta ta ta ta osv.
løvrig staar denne Symfoni mærkelig i Bækken af Beethovens
Værker. Hvis den ikke bevislig var saavel fuldført som undfanget
paa denne Tid (1812—13), vilde man ved første Blik være fristet
til at henføre i alt Fald dens første tre Stykker til en tidligere Tid.
Snart røber imidlertid mange Enkeltheder, at Symfonien kun kan
høre til denne Periode. Og om Finalen gælder dette i endnu højere
Grad; dens Flugt, dens sære Rytmer, dens springende kaade Tone,
fuld af gnistrende Overraskelser, først og fremmest det berømte Cis1):
—^ +— —- ^ I
Y /v ^ - W B-
i j i n i- i
Lp— 1 r- 9 é 9 J 1 m —1
ir— tf ♦ i T •LY -#■ . •.. *
—
ri , Mi i
m . j J i ~ Pf=l-—^ ! J I i, i —
i i å 1T - Jn
ppp »
lader ikke i Tvivl om Slægtskabet med /t-rfw;–Symfonien. Man
bør da i det Hele opfatte den ottende Symfoni saaledes, at Tonen
det ikke var en ualmindelig Antagelse i Wien, at Beethoven i alt Kald til
Tider var sindssyg.
*) Om dette Cis skriver Oulibischeff: „De snakker roligt og muntert med
nogle af Deres Venner. Pludselig rejser en af dem sig op, udstøder et
Skrig, rækker Tunge ad Dem, sætter sig igen og genoptager Samtalen just
der hvor han slap ...“ Naar man i Symfoniens Koda har villet se en Parodi
paa Rossinis Musik, er det sikkert uberettiget, dels da Beethoven næppe vilde
bruge et saadant Værk til at parodiere Rossini, dels da denne først nogle
Aar senere vandt saa stor Indgang i Wien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
