Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var en daarlig Person (der endog havde været i Konflikt med
Øvrigheden), og Beethoven opnaaede virkelig hvad han vilde: Drengen
blev udleveret ham. I sit uhyggelige Hjem kunde han imidlertid
ikke beholde ham, altsaa blev han anbragt i del Rios omtalte
Pensionat og Opdragelsesanstalt. Den opbevarede Brevveksling herom
viser, hvor levende Beethoven tog sig af denne Sag. I Pensionatet
fortsattes Fortrædelighederne, idet Moderen („Nattens Dronning"
kalder Beethoven hende) vilde fjærne Drengen derfra og i alt Fald
gjorde Forsøg paa at se ham hyppigere, end Beethoven fandt rigtigt.
Man faar ubetinget nogen Sympathi med denne Moder — hun være
ellers nok saa fordærvet — der kæmper for sit Barn og endog driver
det til at indfinde sig forklædt i Mandsdragt paa Gymnastikpladsen
for at se sin Søn. Men utvivlsomt har ogsaa Beethoven ment at
handle fuldtud rigtigt og at have baade Ret og Moral paa sin
Side. — Selvfølgelig led Beethoven Skibbrud i sine Forsøg paa at
danne sig en ordnet Husstand og tage Drengen til sig, og Carl blev
atter oversendt til Pensionatet. Hermed troede Beethoven at være
til Ende med de Vanskeligheder, Formynderskabet skulde berede
ham. Desværre, han tog fejl!
Al den Modgang, Sorg og Fortrædelighed, der paa denne Tid
omgærdede Beethoven, kunde ikke andet end afsætte en stærk
Bitterhed i hans hæftige Sind. En Dr. Bursy, der besøgte
Beethoven 1816 og udførlig har berettet om sit Møde med ham,
fortæller: .. Han sagde: Jeg staar nu alene i dette hæslige Wien. —
Gift og Galde rasede i ham. Alt trodser ham, med alt er han
utilfreds og bander især over Østrig og specielt over Wien. ...
Forholdene fængsler mig hertil, sagde han, men det gaar lumpent
og smudsigt til her. Det kan ikke være værre. Fra øverst til
nederst er alle: Lumpe...11 Selv om Beethoven, der aldrig var
forsigtig i Valget af sine Udtryk, i et saadant Øjeblik nok har givet
efter for Fristelsen til at lette sit Hjærte, er der dog ingen Tvivl
om, at i Hovedsagen træffer de gengivne Ord hans Stemning.
Til dennes Bitterhed bidrog det ogsaa, at Beethoven, da han
trak sig tilbage og ikke skrev populære Stykker mere, hurtig glemtes
af sine Wienere, „Fæakerne", som han ofte spottende kaldte dem.
Reaktionens Komponist, Rossini holdt sit Indtog i Østrigs
Hovedstad, og hans lettere Sager, der ikke voldte Publikum
nogensomhelst Besvær, erobrede det snart saaledes, at Beethoven en
Tidlang ganske sattes i Skygge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
