Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fik vel Karl løst af Politiets Værge, i hvilket han var blevet taget
efter det mislykkede Forsøg, men det eneste, der nu syntes at kunne
redde ham, var at skaffe ham bort fra Wien. Det lykkedes da
Stephan Breuning at faa en Feldmarskal Stutterheim til at optage
ham i sit Regiment. Dette er Grunden til, at Generalens Navn
staar paa Cis-moll-Kvartetten. Det var Beethovens Tak.
Inden denne Sag gik i Orden, forløb imidlertid flere Uger. Disse
tilbragte Beethoven paa Landet i Gneixendorff, hvorhen Broderen
Johan havde indbudt ham og Carl. Opholdet der var i og for sig
Beethoven ubehageligt; men dels var han optaget af Arbejde1), dels
forlængede han Opholdet til langt hen paa Efteraaret (1826), fordi
han ønskede at formaa Johan til at sikre Carls Fremtid ved
testamentariske Bestemmelser. Dette lykkedes ikke, men gav meget mere
Anledning til hyppig Uenighed mellem de to Brødre, ja til oprivende
Scener. Efter en saadan Scene var det, at Beethoven uden Varsel
i et forrygende Vejr og i en ussel Befordring forlod Gneixendorff
for at vende tilbage til Wien, hvor han ankom syg — som det
snart viste sig — syg til Døden.
I Forbindelse med saadanne fortvivlede og stadige
Bekymringer, som navnlig Nevøen forvoldte, stod det sikkert, at
Beethoven i disse Aar jævnlig kastedes paa Sygelejet. Denne Sygelighed,
hvilken Beethoven med Rette hurtig opfattede som en Døds-Bebuder,
bidrog meget til at knuge hans Stemning og til at fremkalde
en nervøs og pirrelig Sindstilstand. Og hertil kom nu som
en yderligere Plage: Ængstelsen for Udkommet, eller rettere — thi
atter her spillede Tanken paa den elskede Brodersøn med ind —
Bekymringen for ikke at kunne efterlade sig saa meget, at Carls
Fremtid kunde sikres. Beethovens økonomiske Stilling var, som
bl. a. Wasielewski udførlig paaviser, ingenlunde uheldig, men dels
betragtede han den lille Kapital, han havde opsparet i
Værdipapirer, som urørlig — thi den var bestemt til Carl! — dels var
hans Udgifter i de sidste Aar ikke ubetydelige: han beboede en
stor Lejlighed i „Schwarzspanierhaus”, hans Husholdning førtes
fremdeles uden Kontrol og i haabløs Forvirring, og hertil kom saa
ikke ringe Udgifter til Læger og Medicin. Man kan da
undskylde, at Beethoven i en Skrivelse til den Londonske Instrument-
*) Jvfr. som Eksempel paa Beethovens aandelige Optagethed i denne Tid den
pudsige Anekdote om hans Sammenstød med Bonden i Nohls „Beethoven
nach den Schilderungen seiner Zeitgenossen11, p. Hi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
