Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den frie Udfoldelse af Geniet. Til Kirke og Theater træder han ikke i
noget nært Forhold: med Vokalmusiken beskæftiger han sig vel
jævnlig, men det mærkes stedse, at Begrænsningen i Menneskestemmens
Bevægelighed og Omfang er ham et hæmmende Baand; ofte — især
i sine senere Aar — søger han voldsomt at sætte sig ud derover,
men opnaar kun, at hans Værk bereder de udførende slore
Vanskeligheder og delvis ikke frembringer den Virkning, han har tænkt sig.
Som Vokalkomponist kan Beethoven ikke nævnes blandt de
første. Som Instrumentalkomponist staar han endnu den Dag idag
uovertruffet; den højeste Ros man har kunnet tildele de senere
Instrumentalkomponister er den, at de har forstaaet og fortsat
Beethovens Gærning.
Beethovens stærke Selvhævdelse — der i Virkeligheden bidrog
til at forandre Samfundets Syn paa Musikeren og til at hævde for
denne en hel anden fri og agtet Stilling end hidtil — saavel som
det udpræget personlige i hans Kunst förstaas bedst, naar man
mindes, at mellem ham og Forgængerne ligger den franske
Revolution med dens Omvæltning i de sociale Begreber, med dens Kamp
for det enkelte Menneskes Frihed og Rettighed. Beethoven var jo,
politisk set, Republikaner — sit politiske Ideal fandt han i Platons
Staten —, og Friheden galdt for ham som det bedste umistelige
Klenodie1). I Kraft af disse Følelser faar, som det tidligere er berørt,
nogle af hans betydeligste Værker en bredere Grundvold end det
enkelte Menneskes Følelser og Stemninger. I Værker som
Symfonierne: Eroica, c-moll, A-dur og den Niende er der noget
Universelt, en Higen efter i det kunstneriske Udtryk at omfatte al
Menneskehedens Lyst og Kval, dens onde Skæbne og lyse Haab.
Dette Universelle betegner en aandelig Revolution, noget nyt i
den profane Musiks Historie; thi i Kirkemusiken kan man finde
Sidestykker dertil som i Palestrinas og Bachs Mesterværker, der
heller ikke er Udtryk for den enkeltes Stemninger alene, men
ligesom omfatter den hele Menigheds Følelser i deres Toner.
Der foreligger nu ogsaa Vidnesbyrd nok om, at Beethoven —
trods sit utilgængelige Væsen og bitre Livssyn — sad inde med en *)
*) Det kan i denne Sammenhæng fremhæves, at Schillers Ode An die Frende
oprindelig bar Titlen ^t« die Freiheit, og at Beethoven har tænkt at skrive en
Hymne ligesaavel til Friheden som til Glæden. Han afskyede al Tvang af
Personligheden og priste sig overfor Grillparzer lykkelig ved i sine
Tonedigtninger at kunne udtale sig paa Trods af Censuren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
