Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
snart skulde fordrive alle andre og som endnu i sin Type er eneherskende:
Pianofortet, som det kaldes i Italien, eller Hammerklaveret, som Tyskerne
benævnede det1).
Det er i den nyere Tid fastslaaet, at denne saa betydningsfulde Opfindelse
skyldes en Italiener. Men dette første Forsøg i Aarhundredets Begyndelse blev
enestaaende, og man følte ikke straks, hvad det havde at betyde. Det var først,
da tyske Klaverbyggere tog Sagen op i Midten af Aarhundredet, at den fik Fart
og hastig udvikledes til Fuldkommenhed.
Det ældste Pianoforte omtaltes første Gang i 1711 og var fremstillet af
den i Padua (1653) fødte Klaverbygger Cristofori, der virkede ved Fyrst
Ferdinand af Medicis Hof som Bestyrer af hans Instrumentsamling.
Pianofortet var formet som et almindeligt Flygel og det fremhæves, at det beror paa
den forskellige Kraft, med hvilken den Spillende berører Tasterne, om de
frembringer en stærkere eller svagere Tone. Klaveret berømmes meget, men man
klager dog over, at dets Spillemaade, der er saa forskellig fra Klavicymblets,
volder stor Vanskelighed.
(A) Tasten, (B) en Fjederstødtunge, paa hvis ene Ende Dæmperen (C) er befæstet,
og som sætter Hammeren (D) i Bevægelse imod Strængene (E).
I dette nye Instrument var altsaa den indgribende Nydannelse i Mekaniken
denne, at ’Strængene, istedenfor at anslaas med Metalstiften eller afrives med
Pennefjederen, blev anslaaede af smaa Hammere, der kunde sættes i Bevægelse
mod Strængene med vilkaarlig Kraft og som efter at de havde frembragt Tonen
faldt tilbage i et Leje af to Silkesnore. En Række Hammere af Træ. hvis Hoveder
lignede smaa Tærninger og var betrukne med Læder, var befæstede paa en
Liste, saaledes at Hamrene, naar de bevægedes. slog mod Strængene fra neden
af. Ved Siden heraf havde Cristoforis Mekanik i Grundtrækkene de øvrige
Momenter af det moderne Klaver, Dæmperen for hver Tast og en Art
Udløsningsmekanik, der kastede Hammeren tilbage efter Anslaget og saaledes hindrede, at
den ved at holdes trykket mod Strengen afdæmpede Tonen.
Som anført blev dette første Pianoforte — Gravecembalo col piano e forte
kaldtes det — ikke meget udbredt. Ja, saa lidt kendt var det, i hvert Fald udenfor
Norditalien, at en tysk Musiker og Klaverbygger Ch. G. Schröter i Aaret 1763
kunde gøre Fordring paa at være Opfinder af det af ham allerede 1717 fremstillede
Klaver med Hammermekanik (rigtignok i en adskillig mere primitiv Skikkelse end hos
J) Af Litteraturen om Klaverets Udvikling henvises til O. Poul: Geschicbte des Klaviers (1868)
og K. F. Weitzinann: Geschichte des Klavierspiels (1879).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
