Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Punkt en Overgang til Beethoven, i hvis Sonater Pedalbruget jo er uundværligt
og af en mægtig og den Gang helt ny Virkning,
Den Steinske K laverfabrik overflyttedes af hans Børn, Andreas og Nanette
til Wien; den sidstnævnte af dem havde mod Aarhundredets Slutning ægtet
Friderich Schillers bekendte Ungdomsven, Musikeren Andreas Streicher, og
denne tog efter sit Giftermaal ivrig Del i Fabrikationen og tilførte Mekaniken
yderligere Forbedringer, der bidrog til at øge de Steinske Hammerklaverers Ry.
Vi ser saaledes, at mod Slutningen af det forrige Aarhundrede var
Pianofortet et overalt i Tyskland udbredt Instrument.1) Vel havde det, trods den
Yndest, det nød, en Kamp at bestaa med det gamle Klavikord, hvilket Klaver
blev foretrukket af Fagmusikere som Phil. Em. Bach og Joseph Haydn, og som
ogsaa havde sin Styrke i sin i Forhold til de nye Instrumenter billigere Pris.
Dog de nye Hammerklaverer maatte efter Naturens Orden sejre, og de gjorde
det: der hengik kun faa Aartier, før det gamle Klavikord var saa fuldstændig
forsvundet, at det næsten var gaaet ud selv af Fagfolks Bevidsthed.
Vi maa altsaa tænke os Mozart spillende paa dette Pianoforte og forstaar da
den Interesse, han havde for Klaverkoncerten, der ved hans og end mere ved
Beethovens Arbejde fik et rivende Opsving, saaledes at Vægten ikke blot lagdes
paa Fingerlekniken, men paa Toneskønhed, Sangbarhed og Kraft. Paa
Beethovens Tid var Hammerklaveret blevet almindelig udbredt og alle hans
Klaver-kompositioner kan være, og er sagtens komponeret for dette Instrument.
Beethovens Sonater og Koncerter mere end nogen anden aabnede Blikket for hvad
Værdi, de nye Pianoforter havde for Musikens Udvikling. Men ogsaa
Komponister som Clementi, Dussek og Hummel forstod at fremhæve og udnytte alle
Instrumentets Fortrin og Ejendommeligheder.
Der er nu i den følgende Tid en stadig og ganske naturlig Vekselvirkning
mellem de for Klaveret komponerende Mestres Fordringer og Fabrikanternes
Udviklingsbestræbelser. Hvad Komponisten skrev, krævede i Virkeligheden ofte et
endnu fuldkomnere og rigere Instrument end der i Øjeblikket stod til hans
Raadighed, Fabrikanterne var da optagne af at fremstille et Klaver, der kunde
lade disse Intensioner komme til deres Ret. Og omvendt greb de følgende
Komponister straks de Forbedringer, der blev Instrumenterne til Del. og
udnyttede dem i deres Musik. Saaledes förstaas det mægtige Opsving,
Klaver-musiken har taget i den nyere Tid og som navnlig betegnes ved Franz Liszts
Optræden.
Bestræbelserne er navnlig gaaet ud paa at gøre Klaveret (og da særlig
Koncertflyglet) saa solidt, at det kan modstaa Virtuosernes voldsomme Angreb,
saa let spilleligt og saa fyldigt og kraftigt klingende som muligt. Man har da
indført støbte Metalrammer, i hvilke Strængene er spændte (en Opfindelse, der
skyldes C. C. Hornung), og Metalindfatning af hele Instrumentets Mekanik; man
har valgt det stærkeste og sejgeste Stof til Strængene (Støbestaal); man har
’) I England vandt Pianofortet ogsaa hurtig Indgang, 1768 spillede Chr. Bach første Gang
offentlig paa det og gennem den udmærkede Fabrikant Bröadwoods ogClementis Virksomhed
udbredtes det hurtig. — I Frankrig svor man derimod endnu en Tid lang til det gamle
Klavicymbel (om hvilket bl. a. Voltaire udtalte, at de ny Pianoforter aldrig vilde sætte det
i Skygge!) Det var egentlig først efter den store Revolutions Tid, at Pianofortet kom i Brug
og dette Opsving skyldtes de to fortræffelige Fabriker: Erards (grundlagt af den geniale
Sebastian Erard, egti. Erhard, der fødtes Strassburg 1752 og døde i Paris 1831) og Pleyels.
— I Italien naaede Pianofortet ogsaa først større Udbredelse i Begyndelsen af det nittende
Aarhundrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
