Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Kunstmusiken, men ganske anderledes dybt og fantasifuldt
opfattede Schubert dette fremmedartede, der just tiltalte hans romantiske
Sind, og allerede den første Sommer i Zelész skrev han det store
Divertissement å la Hongroise for firhændigt Klaver, der byggedes
over en Melodi, som han hørte en Pige synge i sit Køkken, og som
er en Prototyp af den Art nationalt farvet Musik (Chopin, Liszt),
snart tungsindig, snart stolt opbrusende til Vildskab, som dette
letbevægelige Folkefærd er.
Om nu det firhændige Klaverstykke ogsaa kan betragtes som
en Hyldest til den unge Komtesse Caroline, den ene af Schuberts
Elever og om Schubert, som det i Reglen fremstilles, har været
forelsket i denne ganske unge Pige, om hvem intet andet vides end,
at hun var noget musikalsk begavet og sang Alt — det er ikke let
at afgøre; af hvad Art hans Følelser for den unge Pige har været,
er vanskeligt at sige. Hun skal en Gang have bebrejdet Schubert,
at han aldrig havde tilegnet hende noget Stykke, hvortil han svarede:
„Hvorfor ogsaa det, Dem er jo i Forvejen alt tilegnet!” (Senere
tilegnede Schubert hende forøvrig den dejlige Fatitasi for fire Hænder
i f-moll). Paa den anden Side fortæller Bauern fe ld (senere en
af Schuberts Venner) paa sine Knittelvers i „Buch von uns Wienern
in lustig gemuthlichem Reimlein“ om Sagen i en ikke altfor
højtidelig Tone:
Verliebt war Schubert; der Schulerin
Galts, einer der jungen Komtessen,
Doch gab er sich einer ganz anderen hin,
Um — die andere zu vergessen.
og Schubert selv bruger i det morsomme Brev, i hvilket han
skildrer Zelész’ Beboere det ret nevtrale Udtryk: „Komtesserne er
gode Børn“ — oven i Købet slaar han dem saaledes begge sammen
under et!
Urimeligt er det jo nu ikke at tænke sig, at Schubert har
næret et stille Sværmeri for den smukke, fornemme unge Pige; just
dette, at Besiddelsen af hende var en haabløs Drøm, kunde ret vel
forenes med hans romantiske Natur, der trods al Dygtighed og
Sundhed altid droges mod det blidt melankolske, en Svælgen i sin
egen Hjertesorg. Men det er meget tvivlsomt, om dette Forhold
har haft den indgribende Betydning for Schuberts personlige Liv og
Kunstner-Gærning, som man tidligere har fremstillet det.
Schubert-Forskeren Max Friedländer benægter i sin Artikel i Deutsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
