Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
plarer. Schuberts Aktier stod da saa godt som nogensinde, og han
kunde rimeligvis, benyttende sig af Lejligheden, have sikret sig en
betydelig og varig Indtægt af sine Sange. Dog, han var ikke
Forretningsmand: da Diabelli bød ham 800 fl. paa Bordet for
Forlagsretten til alle hidtil skrevne Sange, tog Schubert med Glæde
imod den lette, og som han syntes fordelagtige Afgørelse1).
Til Operascenen kunde Schubert derimod ikke finde Adgang.
Vogl synes at have bestræbt sig for at hjælpe ham dertil, men
Rossini-Dyrkelsen, der just var i Stigen, og de italieniserede
Komponister som Weigl og andre spærrede for ham. Med sine
Operaer og sin Theatermusik fik Schubert i det hele — for at nævne
det her — aldrig noget Held. Han skrev i disse Aar adskillige
Operaer og andre sceniske Værker (de bekendteste er: Alfonso
und EstreUa, Eosamunde2) og Fierabras); flere af dem kom aldrig
til Opførelse, et enkelt først efter hans Død, nogle faa i hans levende
Live, men ingen af dem havde noget varigt Held, maaske med
Undtagelse af Die Verschworenen, eller som den østrigske Censur
forsigtig omdøbte dette Sangspil: Der haiisliche Krieg. Til de fleste
af disse Operaer havde Schubert kun daarlige Tekster og allerede
dette, at han uden at bekymre sig herom, rastløs komponerede løs
derpaa, viser, at han ikke besad nogen stærk Theatersans. Men
i det hele taget egnede hans lyriske Temperament, der ganske vist
momentvis i en Sang kunde svinge sig op til en gribende
dramatisk Virkning, sig kun daarlig til at skabe den sceniske Musik;
den Skarphed i Karakteristiken, Sluttethed i Udførelsen og kloge
Beregning af Midler og Virkning, som Operaen fordrer, var hans
umiddelbare Natur fremmed. Kun enkelte lyriske Brudstykker er
bevarede fra den Glemsel, hvortil Schuberts Operaer ellers er
henfaldne. —
I Sommeren 1819 foretog Schubert en af de Smaarejser,
der var Lyspunkter i hans Liv og paa hvilke han levede i idel
Henrykkelse over Naturens Skønhed og ganske glemte Bekymringer
og Modgang. Turen gik til Steyermark, og en Frugt af Rejsen var
den bekendte livsglade og sollyse Forelle - Kvintet (skrevet over en
ældre Sang).
Efter Hjemkomsten fulgte en Række betydelige Værker — ja,
’) Som Niggli oplyser, indbragte alene „Der Wandrer" indtil 1861 27,000 fl.
!) Musik til et Ridderspil af Helmina v. Chezy; Ouverturen viser umiskendelig
Rossinisk Paavirkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
