Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begrundelse, at Schubert var en hidtil ukendt ung Komponist og under
Henvisning til hans Sanges Svulst, Overlæssethed og Usangbarhed
søgte Forlæggerne stadig — naar de da overhovedet tog mod
Schuberts Sange — at trykke Prisen saa langt ned som muligt1).
Et Øjeblik vaktes der hos Schubert Forhaabninger om at opnaa
en mere ærefuld og selvstændig Stilling. 1826 var Salieri død og
efter at hans Plads som Hofkapelmester var besat med
Vice-kapelmesteren Eybler, blev dennes Stilling ledig. Schubert søgte
denne. Hans Ansøgning er opbevaret, den giver det bedste Indtryk
af hans brave, jævne Natur; der er i den ikke Spor af det Kryberi,
den Smigren og Selvydmygen, som slige Dokumenter fra hin Tid
ofte stinke af.
Schubert havde mange Konkurrenter, men han kom ikke
engang med blandt dem, der „indstilledes“ — Pladsen blev besat
med Joseph Weigl, og Schubert trøstede sig med de beskedne Ord:
„Naar en saa værdig Mand som Weigl fik Pladsen, maa jeg jo slaa
mig til Taals dermed." En ringe Erstatning var det, at Gesellschaft
der Musikfreunde tilstillede Schubert en Gave paa 100 fl. som
Anerkendelse af „hans udmærkede Talent som Komponist". At
Schubert ogsaa fik Afslag paa en Ansøgning om Kapelmesterpladsen
ved Kärnthnerthor-Theatret, maa nærmest anses for et Held for ham.
Trods Skuffelser og Nød svang Schuberts Aand sig i disse hans
sidste Aar stadig højere og højere. Hans Arbejder er ikke blot
større af Omfang, men ogsaa rigere og dybere af Indhold end
hidtil. Men det gælder om dem alle, om de berømte Strygekvartetter
i d-moll og G-dur — den første med Der Tod und das Mådehen
som Thema for en Række geniale Variationer, den sidste et af de
vældigste Stykker, Schubert har skrevet og (ubegribelig at tænke
sig) komponeret i ti Sommerdage 1826 — ikke mindre end om den
store, før nævnte Winterreise, at de er i høj Grad prægede af det
knugende Tungsind, der beherskede Schubert paa denne Tid.
Schubert kaldte selv Winterreise „schauerliche Lieder" og udtalte,
„de har angrebet mig mere end Tilfældet nogensinde har været
med andre Sange" — „jeg holder mere af disse Sange, end af alle
l) Da Schubert laa paa sit yderste og Vennen Fr. Lachner rnaatte bringe
Winterreise til Forlæggeren Haslinger for saaledes at skaffe til veje de
nødtørftige Penge til Indkøb af styrkende Midler og Medicin, undsaa Haslinger
sig ikke ved at betale — 1 fl. pr. Sang!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
