Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efterhaanden den Lied-Form, hvori hans Individualitet frit kan
udfolde sig. Han begynder med at benytte en Slags
opera-paavirket dramatisk Behandling af Digtet, der udskiller dette i dets
Stemninger og Situationer uden at opnaa nogen Helhedsvirkning;
saaledes f. Eks. de første Sange: Der Vatermörder og flere af de
tidligste Schillerske og Goetheske Digte. Beskæftigelsen med Goethes
Lyrik førte ham imidlertid ind paa samme Vej, som Reichardt og
Zelter havde fulgt: at gengive Digtets Hovedstemning i den simple
stroliske Sang; og da han var naaet saa vidt, udgød han over
Digte som Nåhe der Geliebten, Haidenröslein, Ueber allén Gipfelen
ist Buh en hidtil ukendt dyb, følelsesfuld og fint afskygget Lyrik.
Da Sikkerhed saaledes er erhvervet, gaar Schubert videre fremad.
Han lader sit romantiske Temperament strømme ud i dystre Ossianske
Sange og han giver sig i Kast med de store Goetheske Digte. Han
gennemkomponere!’ Ballader som Erlkiinig1) eller Oder som Ganymed,
Grenzen der Menschheit; tildels Kæmpeopgaver, hvis Lige ingen
senere Sangkomponist har vovet sig i Lag med. Herhen hører
ogsaa de geniale, bredt malende Skildringer som Schillers Gruppe
cius Tartarus og de ophøjede Natur-Hymner som Pyrkers Allmacht.
Men Schubert naar endnu videre. I Sangcyklusen: Die schöne
Miillerin fastslaar han dels en ny Sangform, for hvilken han kun
havde ét betydeligt Forbillede (Beethovens An die ferne Geliebte) og
som bestaar af en Række snart strofiske, snart gennemkomponerede
Sange — dels fremtryller han en i Musikhistorien ganske ny
Stemning, en snæver Forbindelse mellem Mennesket og Naturen, ja en
indbyrdes Afhængighed. Og han formaar at give sit Værk en
saadan Helhed, at man aldrig ret véd, om man mest deri skal
beundre den henrivende Naturstemning eller den sjælfulde,
sympa-thetiske Menneskeskildring.
I Slægt med Mullerliederne er den anden Cyklus: Die
Winter-reise; Forbindelsen mellem de enkelte Digte er her ikke saa tæt, men
*) Goethe, der, vant til den Zelterske Vise, ikke straks forstod Schuberts
Ballade, blev senere, da den udmærkede Sangerinde Milder-Hauptmann
foredrog den for ham, stærkt grebet af Sangen og udtalte, at den „saaledes
foredraget formede sig til et yndigt Billed*. Udtrykket er rigtigt, forsaavidt
som Schubert har anskuelig malet Digtets Grundstemning, medens han
derimod ikke har skrevet en egentlig fortællende Ballade; Loewes Behandling
af Digtet er mere episk, mere skildrende Enkelthederne, men ikke saa
fantasifuld og musikalsk skøn. En interessant Beethovensk Skitse til
Erl-könig er rekonstrueret og udgivet af Becker (Breitkopf & Härtel).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
