Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OTTENDE KAPITEL.
Den franske opera-comique. — Under den store Revolution. — Marseillaisen. —
Delayrac. — Gossec. — Méhul. — Cherubini. — Isouard. — Boieldieu. — Den store
Opera efter Gluck. — Under Revolutionen og Kejserdømmet. — Napoleon og
Operaen. — Lesueur og Spontini.
Den franske Musiks Historie er den franske Operas Historie;
ialtfald for lange Tiders Vedkommende. Lige op til Berliozs Dage
spiller Instrumentalmusiken ingen synderlig Rolle i Frankrig,
Kirke-musiken var ingensinde franske Musikeres Specialitet.
Franskmæn-dene finder deres musikalske Udtryk i Operaen. Det dramatiske,
det livfulde og pointerede ligger deres Naturel nærmest, og deres
Sans interesseres mere af Operaen med dens „Handling0, end den
drages af den inderlige subjektive Instrumentalmusik. I Operaen
lægges da Vægten paa scenisk Liv, paa aandfuld og anskuelig
Behandling af Teksten og paa en let tilgængelig, ikke altfor sjælelig
bevæget eller i Dybden gaaende musikalsk Lyrik.
Disse deres Idealer fandt Franskmændene mest af alt
virkeliggjort i den Operagenre, der er deres egen, virkelig nationale:
Opera-comiquen. Vel er denne, som tidligere paavist, opstaaet af den
italienske Operabuff’a (comedie italienne), men da de Egenskaber, som
den krævede hos sin Komponist, var i saa bøj Grad til Rede hos
Frankrigs Musikere, blev denne Operaart meget hurtig en speciel
fransk, idet den forandrede sig noget fra sit oprindelige Forbillede.
Forandringen bestod mest deri, at det lystige, det komiske
(buff’o, comique) ikke forblev Hovedsagen. Vel holdt
Opera-comi-quen sig ihvertfald i lange Tider til lette Sujetter og havde altid en
lys og munter Udgang, men det burleske, der havde Førstepladsen
i den italienske opera buffa, veg for Skildringen af smaa borgerlige
Forhold og Begivenheder og heri bestod netop Modsætningen til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
