Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
værk Joseph1). Nu gik det nemlig atter an at bringe et bibelsk Stof paa Scenen uden
at parodiere det, saaledes som selv Grétry havde maattet gøre det i „Bedragernes
Grav”, hvor Pater noster messedes til en grotesk Musik, ja, Tilbageslaget var saa
stærkt, at Poeter og Komponister ivrigt søgte at træffe Publikums Smag ved Operaer
som Saul, Mort d’Adam (af Lesueur) og Mort d’Abel (af Kreutzer), uden at disse
Operaer dog i synderlig Grad slog an. Forøvrigt var det ikke den religiøse Side
af Stoffet, der mest fremdroges i Méhuls Opera. Det var i alt Fald Meningen at
lægge Vægten paa det psykologiske, men Méhul, der ikke havde arvet sin Mesters
geniale Skarpblik i Valget af sine Digtninge, har med sin skønne, inderlig følte
og omhyggelig udarbejdede Musik ikke kunnet dække over Tekstens Stillestaaen
og Ensformighed, og heri maa vistnok Grunden søges til, at Operaen aldrig ret
længe ad Gangen har kunnet hævde sig paa Theatret. Blandt Méhuls øvrige
Værker fremhæves: den fine og lystige, noget italiensk paavirkede L’I rato -),
Melidore et Phrosine, hvori en meget omtalt Instrumentationseffekt: fire Horn ledsage
med Stoptoner en Døendes Sang som en uhyggelig Rallen, Uthai, der behandler
et Ossiansk Stof, og hvori Méhul til Opnaaelse af en vis taaget Stemning har
instrumenteret uden Violiner, med Bratscherne som de førende Instrumenter,
samt endelig Une folie, hvis Tekst er den samme som Du Puys Ungdom og
Galskab. Méhul blev 1794 Inspektør ved det nye Konservatorium; efter Joseph’s
Fremkomst, 1807, komponerede han kun lidet. I den Bevægelse indenfor fransk
Musik, som Spontini betegner, fulgte Méhul ikke mere med. Han følte sig
tilsidesat, og da han derhos led af en Brystsygdom, søgte han bort fra Paris og
tilbragte sine sidste Aar i Syden. Ved sin Død, 1817, havde han dog Ophold i
Paris. „Man fyldes af Respekt ved at betragte denne geniale Mand, som ikke kendte
til Rænker eller til Skinsyge, som altid var en trofast Ven og en god Raadgiver,
velvillig mod sine Kunstfæller, beskyttende overfor unge Mennesker og sine Elever,
beundrende Geniet og overbærende overfor dets Skrøbeligheder” (Lavoix).
En yderligere Udvikling af opera-comiquen betegner Lu i g i
Cherubini, en Kunstner, hvis udmærkede Navn var knyttet ogsaa
til „store” Operaer, til Kirke- og Kammermusik.
Cherubini er en væsentlig anden Musikertype end Méhul.
Medens denne ikke var nogen strængt uddannet Musiker, men en
ildfuld, idealt stræbende Kunstnernatur, der dog ikke altid naaede de
store Maal. der foresvævede ham, var Cherubini en grundig, ja lærd
Musiker, en harmonisk og klog Aand, der overlegent løste de
Opgaver, han valgte med større Omsigt end Méhul. Cherubinis første
stærke kunstneriske Indtryk var det, Opførelsen af en Haydnsk
Symfoni gjorde paa ham. Han havde forinden skrevet Operaer i
den gamle italienske Stil, men — da den hypnotiserede Stilstand,
i hvilken det tyske Mesterværk i første Øjeblik hensatte ham, hæ- *)
*) Joseph, der opførtes paa Opera-comiques Scene, kaldtes istedenfor komisk Opera drame mélé
de chant.
2) Méhul lod den opføre med et fingeret italiensk Komponistnavn, idet visse Musikkredse og
Kritikere betegnede hans Musik som for lærd og skruet og stillede den italienske Musik op
som Mønster i modsat Retning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
