Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da stadig ved det gamle Repertoire, og Grétry’s, d’Alayrac’s og
Gaveaux’s Operaer og Operetter hørte da stadigvæk med til deres
daglige musikalske Kost.
Øjeblikket var da gunstigt for de to Komponister, der nu
forsøgte sig i Opera-comiquen, den ene, Nicolo Isouard, med
forbi-gaaende Held, den anden, Francois Adrien Boieldieu, til
blivende Ære for sig og den franske Opera. Ved disse to
Komponister blev der virkelig tilført Opera-comique nyt og friskt Blod,
ved Boieldieu tillige en betydelig kunstnerisk Værdi. De var Rivaler
i Publikums Gunst, og den lettere producerende, indtagende og
flotte, men skrupelløse Isouard satte en Tidlang Boieldieu i Skygge,
men da denne efter sin Tilbagekomst fra Rusland atter optraadte
for Pariser-Publikumet, var det ham, der endelig gik af med Sejren,
uagtet Isouard just ved Kappestriden dreves til at arbejde
grundigere og samvittighedsfuldere end før.
Nicolo Isouard, ogsaa kaldet Nicolo eller Nicolo de Malte, var født
paa Malta af Iranske Forældre; hans velhavende Fader ønskede, at han skulde
gaa Handelsvejen, men mod Faderens Ønske uddannede Nicolo sig til Musiker,
samtidig med at han passede sin Plads i et Bankinstitut. Senere opgav han
dog helt Handelsvejen for Musiken. Henne skaffede ham imidlertid foreløbig —
under hans Ophold i Italien — kun liden Glæde. Først da han (1799) kom til
Paris og der slog ind paa opera-comiquen, havde han Held med sig, og med
Cendrillon, Jeannot et Colin og Joconde*) kulminerede hans Berømmelse. Som
nævnt var det Konkurrencen med Boieldieu der bidrog til den følgende
Udvikling i lsouards Musik fra en ret overfladisk „italiensk” Maner til den mere fine
og omhyggelig udarbejdede franske opera-comique-Sli]; uden at Isouard derfor
mistede sin frodige og smukke melodiske Evne. Efter Sigende var Boieldieus
endelige Sejr og Optagelse i det franske Akademi medvirkende Aarsag til lsouards
tidlige Død (1818).
En langt betydeligere Kunstner var Boieldieu og tilmed en
af den franske Musiks mest sympathetiske Skikkelser.
Boieldieu var Elev af Gherubini; han var ikke og blev
ingensinde en saa „lærd” Musiker som sin Lærer, men han var paa
den anden Side en udpræget Franskmand, og han besad et mere
blødt og følelsesfuldt Naturel end Cherubini. Han søgte med megen
Flid at tilegne sig Kunstens Teknik og med en næsten ængstelig
Omhu filede og filede han paa sine Arbejder, længe efter at de i
Hovedsagen var konciperede. Undertiden skæmmer denne Over- i)
i) I Joconde forekommer en Romance, hvis Omkvæd er bleven et Ordsprog, et Vidnesbyrd om
Nicolo lsouards Operaers Popularitet. Af den Grund og som Prøve paa hans Stil hidsættes
den her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
