Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folk i disse vanskelige Aar begyndte at klage over, at hun foretrak
de fremmede. Det var imidlertid Sacchinis Operaer, og særlig
Oedipe de Colone (oprindelig digtet til Grétry, men overladt Sacchini
for en større Pengesum), der i Tiden umiddelbart før
Revolutionen oplog Interessen paa Scenen; ved Siden af ham hævdede
sig væsentlig kun Salieri.
Salieri var en smidig, klog og ikke lidet intrigant Personlighed,
der ikke ugærne saa’ Kampstøvet hvirvle om sit Navn, og som ikke
selv var bange for at tage Del i Striden med aaben Pande, eller om
fornødent bag Visir. Det er alt i dette Værks 2den Dels 1ste Kap.
fortalt, hvorledes Salieri indførtes i den Parisiske Musikverden af selve
Gluck med Operaen Les Danaides. Hans Stilling fik yderligere
Fasthed, da Beaumarchais skrev Teksten til hans følgende Opera: Tarare
(1787, senere omarbejdet og i Wien opført under Navnet Axur).
Beaumarchais vilde — ifølge sin Fortale — i denne Tekst forene
de to Genrer: Opera seria og Opera bvffa. Operaen, der først kom
frem efter utallige Intriger og Forhandlinger, gjorde Lykke, men
viste sig ikke at besidde blivende Værd. Af sin Samtid sattes
Salieri meget højt, og den Rolle han, der tilbragte sine sidste Aar
(fra 1788) i Wien, spiller i Mozarts, Beethovens, Schuberts, ja i
Liszts Historie, viser bedst, hvilken anset Stilling han indtog, og hvilken
Tro man havde til hans „Geni“. Hans Gærning har nu ikke heller
været helt betydningsløs. Han har tilegnet sig og holder Hævd
over de store Gluckske Principer, men besidder ifølge sit
Italiener-Naturel en rigere og lidenskabeligere Melodi. Han danner til en
vis Grad en Overgang mellem Glucks og Spontinis Opera.
Med disse Sacchinis og Salieris Operaer, med Paisiellos og
Vogels1) Værker holdtes den store Opera vedlige, indtil
Revolutionen udbrød.
Under dennes Forløb blev det ikke den store Operas Mission at give
Begivenhederne Relief, saaledes som det — omend indenfor snævre
Grænser — var Tilfældet med Opera-comique. Vitkelige
Revolutions-Operaer, mandige Kunstværker, inspirerede af de vekslende og
stor-slaaede Begivenheder og idealiserende dem — saadanne kendes ikke.
l) Johan Christoph Vogel var født i Nurnberg 1756, kom 1776 til Paris,
hvor han blev en begejstret Tilhænger og Efterligner af Glucks Musik.
Hans Opera Dimophon var særlig yndet og i det hele gav Vogels Talent
Grund til store Forhaabninger, der dog ikke opfyldtes, idet Vogel allerede
døde 1788, efter hvad der berettes, som Følge af et uregelmæssigt Levnet.
28
Illustr. Musikhistorie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
