Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lullys Dage (i Kraft af dens Afstamning) gaaet i Retning af Pomp
og Pragt, i Retning af Optog, Dans og Luksus; i selve dens Stil
var der Hang til det pathetiske og stærkt bevægede, men rigtignok
ofte i Grunden hult deklamerende. Med disse fremtrædende
Egenskaber egnede Operaen sig ikke daarligt til at danne Relief for den
Napoleonske Æra, og den fremkaldte da ogsaa to Komponister, en
fransk og en italiensk, der blev dens karakteristiske musikalske
Fortolkere og Kejserens erklærede Yndlinge, og det ikke fordi de
sank ned til at smigre hans maadelige Smag, men fordi han
uvil-kaarlig følte, at det var noget beslægtet, der bandt dem til ham, og
at de ydede hans Politik en egen Nytte. De to Komponister er:
Lesueur og Spontini, om hvilken sidste Riehl træffende siger,
at han mere end nogen anden Komponist i sine Operaer har skrevet
et Fragment af den politiske Tidshistorie.
Begge disse Musikere var væsentlig Operakomponister eller i
alt Fald dramatiske Begavelser, men medens Spontini vandt sig
et — rigtignok snarlig blegnende Verdensry — er Lesueur altid
forbleven en national Kunstens Heros. I Frankrig havde og har
han sine ivrige Beundrere, udenfor hans Hjemland kendes hans
Værker — maaske med en enkelt Undtagelse — kun af Navn1).
Lesueur og Spontini har tilfælles den store, pragtfulde, malende
eller rettere dekorative Stil. Der er en Pathos og glødende
Rhe-torik. der river med. i deres Operaer, de imponerer ved den stolte
og selvbevidste Maade, hvorpaa de skrider frem, men de varmer
ikke. Der er noget udvendigt over deres Musik, Forstanden hersker i
deres Værker mere end Følelsen. løvrig er der adskillig Forskel paa
de to Komponister. Medens Spontini — ikke ulig Maleren David —
griber tilbage til det romerske Kunstideal og. i Vestalinden og Olympia
ligefrem behandler romerske Motiver, og i sine andre Operaer i
hvert Fald iklæder sine Figurer et vist konventionelt klassisk —
eller pseudo-klassisk — Klædebon, er Lesueur mere Repræsentant
for den i denne Periode spirende Romantik. Han har en levende
Interesse for Lokalkolorit, han er ikke saa behersket „klassisk” som
Spontini — man kunde sammenligne ham med Malere som Jean
Antoine Gros og Horace Vernet.
J) Clernent siger endog i sin Uistoire de la musique-, at selv mange franske
Fagfolk aldrig har vidst, hvilket Geni den franske Musik har besiddet
i Lesueur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
