Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det lader sig ikke nægte, at saavel Lesueurs som Spontinis Opera —
trods al Skønhed og imponerende Storslaaethed, trods al anvendt
Kunstforstand og udvortes Pragt — i væsentlig Grad var af den
Art udvendige Kunst, hvis Liv sjældent bliver ret langt. Af de to
Musikere var vel Spontini den mest begavede — om han end ikke
var det Geni, han selv gærne vilde holdes for. Hans
oprindelige Evne var betydelig og han bestræbte sig stadig for at udvikle
og berige sit Talent. Hans tekniske Uddannelse var ikke synderlig
grundig. Men under Paavirkning af den Gluckske Opera, der havde
stor Indflydelse paa hans Udvikling og i høj Grad beundredes
af ham, følte Spontini Nødvendigheden af mere alsidig og grundig
Teknik, end han hidtil havde kunnet nøjes med, og han arbejdede
da utrættelig fremad i denne Retning. Hans Partiturer bærer
Vidnesbyrd om hans omhyggelige Detailarbejde, men rimeligvis
ogsaa om en vis Usikkerhed forsaavidt angaar det rent Tekniske1).
Atter og atter er de samme Takter skrevet om, og en enkelt
Opera: Fernando Cortez omarbejdede Spontini hele tre Gange. Der
er endvidere i Spontinis Operaer ikke blot en Imperator-Holdning,
der er en vis akademisk Stilfuldhed og en dramatisk Virkning,
der viser tilbage til Gluck, skønt de anvendte Midler ikke mere
er saa simple og ædle. Der er ogsaa et og andet nyt i
musikalsk Henseende i de dristige Modulationer og den prangende
Instrumentation. Der er endelig den udmærket tilrettelagte Vokalsats,
der navnlig paa de lidenskabelige og pathetiske Steder giver
Sangeren Anledning til Bravur-Ydelser. Men trods alle disse
værdifulde Egenskaber er den Spontiniske Opera gaaet i uhjælpelig
Glemsel, den er svunden med den Periode, til hvilken den var saa
nær knyttet. Og saaledes maatte det da meget mere gaa Lesueur,
der i hvert Fald ikke kunde maale sig med Spontini i oprindelig og
kraftig Begavelse. Alligevel knytter der sig, som paavist, en ikke
ringe kunstnerisk eller maaske snarere kulturhistorisk Interesse til
disse to Komponisters Gærning.
hvilken Optræden af Elefanter var en af Effekterne, at der sigtedes i et
Digt, der til Webers Hyldest omdeltes ved Freischiitz’s Opførelse i Berlin.
Det hed deri:
Und wenn es auch keinen Elephanten gilt,
Du jagst wohl nacli anderem, edlerem Wild.
Ord, der lagde Ved til den Spontini-Weberske Strid, om hvilken ogsaa det
følgende Kap. skal berette.
l) Se Spitta: Zur Musik. Afsnit: Spontini in Berlin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
