Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han hastede nervøst mod sit Maal og naaede London, hvor han
modtoges paa det mest smigrende og, allerede forinden Oberon var
opfort, var Genstand for Publikums største Opmærksomhed.
Oberon opførtes d. 12. April 1826 og modtoges Nummer for
Nummer med stormende Bifald. „Hr. von Weber blev modtaget
med en Varme, der sjælden, maaske aldrig, er blevet overtruffet
i et Theater“, skriver et Fagblad. Men i Længden holdt denne
Begejstring sig ikke. Den maadelige Tekst, en Sammenhoben af
forskellige Billeder uden dramatisk Udvikling eller Spænding, bidrog
til at svække Interessen, men største Aarsag var vel den, at man
af Jægerbrudens Komponist havde ventet sig mere lidenskabelig og
gribende Musik end den ny og fremmedartede, han havde skrevet
til Oberon, der havde sin Styrke just i det sarte og yndefulde.
Kritiken havde ogsaa overfor Oberon paa rede Haand de evige,
udødelige Ord: Der var ingen Melodi deri!
Endnu naaede Weber med en Kraftanstrængelse at dirigere
en Koncert, der dog ikke heller gav det forventede Udbytte.
Sygdommen nedbrød ham mere og mere, en Benefice-Opførelse af
Freischiitz maatte han opgive. De sidste pinefulde Dage tilbragte
han stadig opfyldt af en feberagtig Iver for at bryde op og rejse
hjem, hvad hans svindende Kræfter imidlertid ikke tillod. Den
5. Juni 1826 om Morgenen fandt Vennerne ham død i Sengen.
Webers Begravelse i London fandt Sted med al Pragt som „en
fyrstelig Persons"; langt betydningsfuldere var dog den Mindefest,
ved hvilken hans Lig i 1844 paa Rich. Wagners ivrige Initiativ
overførtes til Dresden for at begraves der. Wagner holdt da den
Tale, der er blevet berømt ved sin varme Følelse og rhetoriske
Pragt, den i hvilken Webers nationale Betydning fastslaas med
disse Ord: „Se, nu lader Britten dig vederfares Retfærdighed,
Franskmanden beundrer dig, men elske dig kan kun Tyskeren: tor ham
er du en skøn Dag i hans Liv, en varm Draabe af hans Blod, et
Stykke af hans Hjærte!"
Disse Wagners Ord rammer noget meget centralt i Webers
Kunstnerpersonlighed. Som alt fremhævet var Webers Sans for og
Kærlighed til det nationale i Musiken og hans Bestræbelser for at
hævde det ejendommelig tyske meget fremtrædende. Hans
Krigssange avles af Frihedskampene, hans Freischiitz springer lige ud af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>