Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
djærve og lune Humor hos Marschner, der sjælden bliver triviel
eller flov, som Weber kunde blive det i saadanne Stykker, har haft
sin Betydning for det senere tyske Sangspil.
I Webers, Spolirs og Marschners Spor traadte nemlig talrige
samtidige Musikere. Det var Operascenen, der tildrog dem. Her
kom de nærmest i Berøring med Publikum. I Koncertsalen herskede
endnu Virtuoser og Dilettanter; Beethoven levede ikke for denne
Slægt, Schubert var endnu ikke opdaget. Saa kom dertil endnu,
at det ansaas for et naturligt Krav til enhver Musiker, der ledede
Operaen i en af Tysklands mange Smaaresidenser, at han skulde
forsyne denne med Nyheder.
Saa-ledes opstod en Mængde Operaer
— romantiske Sujetter, sund og
solid „Kapelmestermusik" efter
de gode Mønstre, „virksom i
Enkeltheder, uvirksom som
Helhed" (Riehl). Glemte er de fleste
af disse Operaer, og kun nogle af
deres Frembringeres Navne huskes
endnu. Det var dog dem, der
nærmest galdt noget i Tysklands
Musikliv, den Gang Mendelssohn
og Schumann traadte frem, ja
endnu da Rich. Wagners Operaer
begyndte at erobre sig Plads paa
Operascenerne. Og enkelte af dem
besad mere end Musiker- og Theaterduelighed, der var virkelige
Talenter iblandt dem.
Til denne Række Musikere hører Kapelmestertyper som K. G.
Reissiger (1798—1859) med den meget yndede Felsenmiihle —
ogsaa vidtbekendt gennem Valsen „Webers letzter Gedanke", en
Reklametitel, i hvilken Reissiger forøvrig var uskyldig — eller som
Konradin Kreutzer (1780—1849) med den ene Træffer, den
melodiøse „Idyl" Nachtlager in Granada, der gjorde stormende
Lykke hos de følsomme Spidsborgere og spilledes overalt.
Endvidere som en hel anden Type den paa saa mange
Om-raader nervøst virksomme, sært geniale Fantast E.T.A.Hoffmann1)
l) Jfr. G.Brandes: Den romantiske Skole i Tyskland, pag. 289 f. og 241 f (2. Udg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
