Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Figaros Bryllup er Barberen ikke, men der staar om den et Skær
af Ungdom og Livsglæde, der virker nok saa umiddelbart og som
udgaar fra et ægte, om end ikke saa mangfoldigt Musik-Geni som
det, Figaros Komponist besad.
Til en saa aandrig og rammende Dramatik og Karakterskildring
som i Barberen1) var Rossini ikke naaet i nogen af sine tidligere
Operaer, særlig ikke i de alvorlige. Han stræbte imidlertid derefter
i den i samme Aar komponerede Opera Otello (i hvis Tekst han.
som Byron skrev, havde „korsfæstet" Shakespeares Drama til en
Opera). Han valgte dette Sujet for dets sceniske Virknings Skyld
og havde særlig lagt den sidste Akt (Desdemonas Dødsscene)
tilrette for sig. Denne sidste Akt var da ogsaa altid sikker paa
Sceneheld, men Operaen betød i det Hele noget særligt i Rossinis
Produktion. Selv omtalte han den som et „stort Arbejde", og de
Ændringer i Opera Seria - Stilen, som betegnedes ved Tancredi,
kommer her rigere og fyldigere til Udfoldelse. Otello er præget af en
større Kraft og Farve end nogen anden af Rossinis Operaer. Han
har her villet imødekomme Tidens Trang til stærkere, grellere
Virkninger — det var jo paa denne Tid Romantiken spirede frem ogsaa
i Italien — og han gik da saavidt, at han brød med den gamle
Tradition om en lykkelig Udgang af opera seria. Operaen endte med
Desdemonas Mord og Ot hellos Selvmord — til stor Forskrækkelse
for Publikum, der f. Eks. i Rom fremtvang en forsonende Slutning.
For nu at naa sit Maal: den stærkere sceniske Virkning
bortkastede Rossini ogsaa her det egentlige Secco Recitativ. I Othello
findes altsaa kun det dramatiske, af Orkestret ledsagede Recitativ,
men selv dette er indskrænket til det nødvendigste, idet
Hovedvægten er lagt paa det melodiske, paa den, som Rossini selv mente
det, dramatiske Melodik. Endvidere afskaffede han „Kvindehelten":
Othellos Parti tildeltes en Tenor, og der gaves Bassisten, der i den
traditionelle Opera seria slet ikke forekom, en — rigtignok beskeden
Plads.
Da Rossini nu yderligere anvendte usædvanlig dristige
Modulationer — dristige mere for Effektens Skyld og i Kraft af et
ungdommeligt Mod end ifølge kunstneriske Overvejelser — og da han
l) Mærkelig nok fortsatte Rossini ikke i den i Barberen anslaaede Stil. Hans
følgende Opera-buffa Cenerentola (Askepot) var komponeret i en grovere
traditionel Buffa-Stil, med Cimarosa som delvis Forbilled og med Vægten
lagt paa den drastiske Komik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
