Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Minister, den kloge Fyrst Metternich, der kaldte Rossini, „Harmoniens
Gud4, til Verona for at forherlige Kongressen (1822) med sin
Nærværelse, nu „da Harmonien saa højlig tiltrængtes”. Og allerede
Carl Maria v. Weber saa klart, hvori den inderste Aarsag til
Rossi-nismens Magt laa. Han skrev: Nedlrykte af Krigens Rædsler og
fortrolig med al Elendighed søgte man nu Opmuntring i de paa det
groveste inciterende Kunstnydelser . . . man var tilfreds med at
blive kildet ved Løjer og Melodier eller blændet ved Maskinkunster
uden Maal og Mening. Man var blevet vænnet til at blive frapperet i
det daglige Liv, derfor gjorde ogsaa paa Theatret kun det Frappante
Virkning”. — Som Riehl udtrykker det i sin aandfulde Essay om
Rossini: „Heltene havde udspillet deres Roller, Diplomaterne traadte
i deres Sted. og Rossini var den fineste Diplomat, den fødte
Verdensmand mellem Kunstnerne. Hvor fortræffelig passede ikke hans
Sirenesang for en træt Slægt, der var glad over istedenfor
Slagberetninger at læse i Aviserne Sejrsbulletiner fra de sejrende
Primadonnaers og Danserinders Felttog. Alvorlige Kritikere paa talte de
lystige Dansemelodier, under hvilke hans Helte kæmpede, led og døde,
Danse-Ouverturerne til de grufulde Tragedier. Men man vilde jo
nu saa gærne engang igen danse rigtig grundig . . . hvorfor skulde
man da ikke en Gang forsøge med Dans og Letsind”?
Saaledes fandt altsaa Rossinis Operaer, begunstigede af Tidens
Stemninger, Indgang i snart sagt det ganske Tyskland. Vistnok
havde Rossini ’ sine sikreste og ivrigste Beundrere i Sydtyskland
med Wien som Udgangspunkt, men ogsaa Dresden hørte til dens
faste Kvarterer. idet Italieneren Morlacchi der førte Rossiniske Værker
frem, og i Berlin fandt Spontini sig — vistnok uden egentlig at
beundre sin yngre Kollega — foranlediget til at spille Tancredo (1821),
der modtoges med Henrykkelse, men Italiener-Operaen i Preussens
Hovedstad maatte, som vi har set det, snart bestaa en haard og i
Længden haabløs Kamp med den tyske Jægerbrud.
Imidlertid havde selve Mesteren forladt sit Fødeland for at
drage til England, hvorhen et meget gunstigt Engagement lokkede
ham. Paa Vejen stansede han i Paris.
I Paris var Rossini bleven indført 1819 med Barberen, der
efter at have bestaaet Konkurrencen med Kejser Napoleons
Yndlingskomponist Paisiellos Opera, hurtig satte sig fast i Parisernes Gunst.
Den italienske Opera, theatre royal Italien, var bleven en Statsanstalt
for hvilken Paér stod i Spidsen. Denne Komponist af den ældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
