Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tiske forsommes; det overlades iøvrig Sangerne selv, hvilken
thea-tralsk Effekt de kan faa ud af de Melodier, der tildeles dem, om de
vil benytte dens Virkning eller indskrænke sig til at udfolde
Sang-bravour. Bellinis og Donizettis Opera er saa langt fjærnet fra
Musikdrama som muligt, det er Koncertopera med isprængte „gribende"
Scener. Saaledes opfattedes de ogsaa af Italienerne og
afVerdens-stædernes Publikum; man mødte og møder i Operahuset ikke for at
overvære Fremførelsen af et Kunstværk, men for at høre den eller
den berømte Sanger eller Sangerinde synge den eller hin berømte
eller yndede Arie, man beskæftigede sig ikke med det Drama, der
oprulledes paa Scenen — (skønt Donizetti opsøgte nok saa grelle og
oprivende tragiske Æmner som sit Forbilled Rossini —) saa meget som
med de enkelte Sangerpræstationer og med at konversere Bekendte
i de Afsnit af Operaen, der ikke bød paa særlige Bravurnumre. Allerede
Rossini undrede sig over i Wien at finde et Publikum, der sad
opmærksomt og stille og hørte paa hans Opera fra første til sidste
Tone. Nu var jo nemlig Forholdene ved en Operaopførelse i
Italien ikke synderlig forskellige fra dem, der skildredes i dette Værks
første Del (Kap. XIII, pag. 357).
Vincenzo Bellini var en Sicilianer, født d. 3. Novbr. 1802 i Catania,
hvor hans Fader var Organist. Hans vigtigste Lærer var Zingarelli, en
Omstændighed, der formenes at have bidraget til, at hans Stil, navnlig i hans første
Arbejder, snarere sluttede sig til den ældre italienske Opera end til Rossinis.
Bellini optraadte allerede som Operakomponist, medens han var Elev ved
Konservatoriet og kom snart efter i Forbindelse med den foran omtalte
Impresario Barbaja, som bl. a. foranledigede Kompositionen af den første af Bellinis
Operaer, der slog igennem og efterhaanden gik de evropæiske Scener rundt:
Il Pirata, hvis Hovedrolle var skrevet for Rubini. Bellinis næste Sukces var
F Capuletti ed i Montecchi (Venezia 1830), hvori Romeos Parti efter den gamle
italienske Tradition var komponeret for en Kvinde. Endnu større Lykke gjorde
La Sonnambula (Milano 1831), Malibrans, Pattis, Albanis og mange andre
bekendte Sangerinders Bravourrolle. Endelig omtrent et Aar senere kom Norma
(hvis Sujet var hentet fra en fransk Tragedie af Soumet), der opførtes paa La Scala
i Milano. Vistnok er denne Opera det betydeligste Udslag af Bellinis Talent,
men da han 1834 kom til Paris, og der under Rossinis Protektion fik overdraget at
skrive en Opera for Theåtre Italien, mente man i dette Værk, I Puritani, at
spore Paavirkning af den franske store Opera og af de Studier af tysk Musik,
Bellini i sine sidste Aar havde gjort, og „Puritanerne" betragtedes en Tid lang
som Bellinis værdifuldeste og løfterigeste Arbejde. Den unge Kunstner, der var
feteret i næsten lige saa høj Grad som Rossini og meget afholdt paa Grund af
sit blide, elskværdige Væsen, blev imidlertid pludselig bortrevet af en
Nervesygdom d. 23. Septbr. 1835. Løfterne fik han da ialtfald ikke Lejlighed til at
indfri, og Efterverdenen har sat Norma øverst blandt lians Frembringelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
