Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.. Del- er da ikke saa megen Grund til at undre sig over, at saa mange af
hans Værker er af liden eller maadelig Værdi, som over at han har frembragt
virkelige Skønheder" (Fetis). I lykkeligere Timer — maaske ogsaa under roligere
Forhold — skrev Donizetti de Operaer, der endnu bevarer hans Navn fra Glemsel:
Elisire d’amore (1832), Lucrezia Borgia (1833), Gemmet di Vergi (1834), Lucia
di Lammermoor (1835), men alle de øvrige henimod halvhundrede Operaer
Donizetti havde skrevet indtil dette Tidspunkt af sit Liv, forsvandt hastig igen,
mange med Udgangen af selve den Sæson, for hvilken de var skrevne.
1840 tog Donizetti Ophold i Paris og overtog en Tid lang Ledelsen af en
italiensk Opera: Theåtre de la Rénaissance (Salle rue Ventadour). Her opførte
han uden Held sin Opera Les martyrs, medens samtidig Opera comique spillede
hans La fille du Regiment, der til en Begyndelse kun gjorde ringe Lykke, men
hurtig arbejdede sig op; den samme Skæbne havde La favorite. Efter dernæst at
have aflagt et kort Besøg i Italien drog Donizetti til Wien, hvor hans Linda di
Chamounix modtoges med Begejstring (1842) og skaffede ham Titel af kejserlig
Hofkomponist. Efterat være vendt tilbage til Paris skrev Donizetti et af sine
bedste Arbejder Buffooperaen: Don Pasquale, der paany vakte Franskmændenes
Interesse for ham, hvorimod hans sidste Arbejde Don Sebastian di Portugal kun
modtoges køligt. Denne Skuffelse og det forudgaaende anspændte Arbejde
fremkaldte en Nervesvækkelse, der snart efter gik over til en uhelbredelig
Sindssygdom; et Par Aar tilbragte Donizetti i en ynkelig Tilstand, indtil han døde
d. 9. April 1848. Donizetti har ialt skrevet henimod 70 Operaer.
Efter Rossinis Tid var, som sagt, Bellini og Donizetti nogle
Aartier Hovedrepræsentanterne for den italienske Opera ikke blot i
selve Italien, men ogsaa rundt om i Evropa. Deres Operaer var
i høj Grad i Folkegunst, men vilde dog næppe have kunnet
fastholde denne saa længe og sikkert, dersom ikke en Skare Sangere
og Sangerinder, begavede med herlige Stemmer, undertiden ogsaa
med Evne for livfuld scenisk Fremstilling og i Besiddelse af mesterlig
Sangkunst, havde staaet til Raadighed for disse Operaer, og var
draget rundt fra Storstad til Storstad for at fremføre dem i en saa
authentisk og smigrende Skikkelse som mulig. I evropæiske
Hoved-stæder geraadede man den Gang i en sand Beruselse, naar „Italienerne"
gæstede Byen. Og disse Sangere, der undertiden levede et fortsat
omflakkende Liv, undertiden tidlig lod sig knytte til en eller anden
Verdenstadsscene, betød maaske nok saa meget for Italieneroperaens
Ry som selve Komponisterne. Publikums Yndest og — som oftest —
Guld høstede de ihvertfald i rigeligt Maal. Nogle af disse „Italienere"
er allerede nævnt, som andre af de berømmeligste Navne kan endnu
tilføjes: Primadonnaerne: G iuliaGrisi (1811-69), Per si an i (1812-67) og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
