Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et fordomsfriere Syn paa Nabolandets Aandsliv, og nu fik Forfattere
som Jean Paul og navnlig E. T. A. Hoffmann stor Indflydelse paa
de franske Romantikere. At Hoffmann, en saa vild, bisar, ja
undertiden næsten karikeret Type paa tysk Romantik, fik saa stort Indpas
i fransk Aandsliv — han betød i Aartier mere i Frankrig end i
Tyskland og skal endnu være en af de bedst kendte fremmede
Digtere — er ganske betegnende for Karakteren af den franske
Romantik. — Denne, der da oprindelig paa sit Program havde Bruddet
med den konventionelle Stil og med Formernes Spændetrøje, og som i
Stedet derfor kæmpede for Lidenskabens Ret, for Personlighedens
fri Udfoldelse — medens den fra tysk Romantik kendte mystiske og
sværmerisk inderlige Tone er mindre fremtrædende i fransk Poesi
fra hin Tid — fik ef’terhaanden og egentlig ret hurtigt en Tendens
henimod det overdrevne, den hysterisk voldsomme Lidenskabelighed.
Beskæftigelse med hæslige, grelle Æmner, Dyrken af det unaturlige
(mere end det overnaturlige). Den udfoldede en stor digterisk
Kraft, den løsbandt en betagende fantastisk Vildskab, men den
undgik ikke det chargerede, der ikke blot var uskønt, men ogsaa
umenneskeligt, ja rentud karikeret i sin Jagen efter uhyggelige og
forbløffende Effekter. I Victor Hugo’s, Alex. Dumas’s, tildels ogsaa
i Balzac’s Produktion finder vi Eksempler derpaa. Meget hastig
hidsede Romantikerne sig op til denne Kulmination, hvis
kunstneriske Værdi var tvivlsom og hvorhen kun de unge hede Hoveder
kunde følge dem, medens det brede Pariserpublikum med den
sunde, jævne Forstand snart saa temmelig faldt fra. Derfor blev
den egentlig romantiske Periode i Frankrigs Litteratur kun kort,
dens Eftervirkninger derimod langtvarende nok.
Denne litterære Omvæltning fulgtes af en lignende Bevægelse
paa Billedkunstens Omraade; her er Navne som Géricault, Horace
Vernet, Decamps og navnlig Delacroix tilstrækkelige til at
betegne den kunstneriske Retning.
Ogsaa Tonekunsten kunde i denne Periode glæde sig ved et
frodigt Liv, og ogsaa her gjorde det romantiske Bølgeslag sin
Virkning ligesaa vel som de politiske Bevægelser. Hvilken Grøde
maatte der ikke være paa Musikens Omraade, naar der Aar efter
Aar fulgte det ene store Værk efter det andet, Værker, af hvilke
flere gjorde sin Komponist berømt Verden over og tildels ikke endnu
er gaaet i Glemme! 1825 fremkom Aubers Le magon; 1828 Den
Stumme i Portici, 1829 Wilhelm Téll og samme Aar Berlioz’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
