Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
taget finder vi rundt om i Aubers Værker, selv i de bedre,
Forsømmelser mod Teknik og mod Smag. der tyder paa en
kunstnerisk „Laden staa til“, som berettiger Bell aigue1) til at udtale:
Hvor-mange svage Punkter er der ikke i Rækken af hans Værker! Hvilke
Ritorneller ikke bedre værd, end at Hunde kunde danse eller Heste
løbe derefter.
Franske Forf. hævder, at Auber med Urette er kaldet en
frem-staaende, typisk fransk Komponist. Vistnok har nu ogsaa Frankrig
talt adskillige betydeligere Musikere, men som Repræsentant for en
bestemt Periode i den franske Operas Historie staar Auber ihvertfald
som en Type. Ikke at man derfor holder Auber for en stor Musiker
trods al hans Duelighed i Brug af det tekniske Apparat, trods hans
musikalske Smidighed og Formevne. Selv tænkte han ogsaa saare
beskedent i denne Henseende, ja regnede sig ikke engang som
egentlig Musiker: Til Rich. Wagner sagde han rentud under
Opførelsen af en Beethovensk Symfoni ved en Konservatoriekoncert,
ved hvilken han selv præsiderede: Forstaar De noget af dette her.
Je n’y comprends pas mot.
Der er ingen Grund ti] at tvivle paa Ærligheden af disse Ord,
saameget mindre som Aubers Frembringelser og Betydning maa
bedømmes ud fra andre Synspunkter end strengt musikalske. Det
var under Teaterets Tegn, at Auber vilde sejre og gjorde det. Han
tør i sin Musik ikke være mere dybsindig, men for alt i Verden ikke
heller mere „kedelig", end at hans trofaste Pariser-Borgermand
kan forstaa ham og underholdes af ham i de Timer, han tilbringer
i Opera-comique-Salen efter Dagens Møje eller politiske Uro.
Aubers Opera er ikke saa simpel og ædel, ikke saa folkelig i
god Forstand som den ældre Opera comique, men den er i sit
Pikanteri, sin Teaterberegning et ligesaa udpræget fransk Fænomen,
kun Udtryk for en anden Kulturperiode.
Saa fransk, at — hvad f. Eks. P. Marsop gør opmærksom paa2)
— kun franske Sangere fuldt ud kan tolke en Musik, der har saa
nær Berøring med Folkelivet, nærmere bestemt Pariser-Folkelivet3).
*) Un siecle du musique frangaise.
-) Rich. Wagner-Jahrbuch Bd. 1, udgivet af Kurschner.
3) Kløften mellem Kunsten og Livet er paa langt nær ikke saa dyb hos
Fransk-mændene som hos Germaner og Angelsakser. Den franske Sanger og
(Skuespiller) spiller sig selv og foler sig lige saa sikker paa Brædderne som i
sin egen Stue. til hvilken han da ogsaa atter kan vende tilbage uden altfor
stor Oprevethed efter fuldbragt Spil. (Marsop.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
