Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Aubers lange Liv blev der ham naturligvis en Mængde
Æresbevisninger til Del: 1829 optoges han i Akademiet (hvorpaa han satte
megen Pris), 1842 udnævntes han til Direktør for Konservatoriet
(om hans Virksomhed der, ikke mindst om hans galante Oplevelser,
gik mange Frasagn) og endelig fik han, der oprindelig var
Republikaner. men senere vidste smidigt at føje sig efter Forholdene,
Æres-titlen Hofkapelmester hos Kejser Napoleon den 3die (1857).
VedSiden af Auber hævdede kun Ferdinand Hérold sig som
Opera comiques Komponist. Ja. franske Forf. omtaler ham ofte med
mere Sympathi end Auber. Imidlertid har kun et af Hérolds Værker
Zampa (1831) vundet Plads paa fremmede Scener, medens det
Sangspil. som Franskmændene sætter højst, Pré aux clercs (1832),
aldrig ret har vundet Indgang udenfor Frankrig. Grunden hertil
angives vistnok rigtig afChouquet, der skriver: „I Frankrig er det
umuligt for Tilskuerne, ikke — om end ubevidst — at tage Hensyn
til en Operas literære Værdi og ikke at bemærke den Ujævnhed,
der opstaar ved Manglen paa Forhold mellem Skribentens og hans
Medarbejder Musikerens Følelser. Melesville (Zampas Forf.) tror
ikke et Ord af den Legende, som han genfortæller, og deler ikke én
af de Følelser, som opfylder hans Personer. Hérold derimod tager
den Fabel, han sætter i Musik, ganske alvorligt og er med hele sin
Sjæl tilstede i de Tilstaaelser, som undslipper de Optrædende i hans
lyriske Drama". Og naar franske Forf. sætter Hérold over Auber,
er Grunden maaske den, at Aubers Musik besidder mere specielt
parisiske Egenskaber — herfra dens Held i hans Fødeby og den
pikante Interesse, den vakte i Udlandet — medens Hérold ejer
Egenskaber, der mere almindelig tiltaler Franskmændene. Ialtfald har
hans Musik mere Varme, mere sund Fylde, mere Følsomhed og mere
Lidenskab; samtidig med at den har den Auberske elegante Form,
men intet af dens Vid og lidet af dens pointerede Fagon.
Hérold fødtes i Paris 1791 og døde i samme By 1833. Som Auber var han
fuldt ud Pariser, men i Modsætning til sin ældre Kunstbroder elskede han
tillige Landet og Naturen. Ved Konservatoriet var han Méhuls Yndlingselev, og efter
at have opnaaet Prix de Rome fik han sin første Opera opført i Napoli. Da
Hérold atter kom til Paris, begyndte han snart at vinde sig et Navn dels med
forskellige Operas comiques dels med Klavermusik og Romancer, men egentligt
opsigtsvækkende Held havde han først med Marie (1826). Aaret efter blev Hérold
ansat som Repetitør ved den store Opera og skrev i denne Egenskab nogle
Balletter; fra disse Balletter regner Chouquet „den franske Balletmusiks elegante
og poetiske Karakter, udtryksfuld og lidenskabelig." I 1831 og 1832 fulgte saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
