Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Mile P a u 1 i n e V i a r cl o t - G a r c i asom Fides (Operaens smukkeste
og populæreste Parti). Imidlertid sporedes allerede i den overdrevne
Ophoben af Effekter, i den vidtløftige og ofte besværlige Musik en
Aftagen i Meyerbeers Frembringelsesævne, og uagtet Profeten vandt
Indgang paa en Mængde Operascener, blev den dog ikke saa
almen-yndet og saa fast en Bestandel paa Repertoirene som Robert og
navnlig Hugenotterne. Den blev derhos Meyerbeers sidste virkelige
Sceneheld.
Resten af sine Leveaar var Meyerbeer sygelig og maatte stadig søge sin
Tilflugt til Badesteder. Alligevel komponerede han ihærdig, for Størstedelen var
det rigtignok mindre Lejlighedsarbejder, saaledes endnu to Fakkeldanse (Fyrstelig
Festmusik) en Schillermarsch (1859 til en Hundredeaars Mindefest i Paris), en
Festhymne til Friederich Wilhelm IV’s Sølvbryllup, en Kroningsmarsch til den
senere Kejser Wilhelm I og en Marsch-Suite til Londonerudstillingen 1862. Men
endnu to sceniske Værker frembragte Meyerbeer dog: Le pardon de Plöermel,
(Dinorah)*), der fremkom 1859 paa Opéra-comique og gjorde stor Lykke mest
ved sin fortrinlig tilrettelagte Primadonna Rolle og ved den nye Idé at lade en
Gedebuk optræde paa Scenen, thi i Virkeligheden er Operaen et middelmaadigt
Produkt — samt L’Africaine, til hvilken Scribe havde skrevet Teksten efter
Meyerbeers Anmodning, og som atter omarbejdedes baade tekstlig og musikalsk.
Afrikanerinden — i Sandhed Meyerbeers Smærtensbarn. der trods al ængstelig
Møje aldrig blev vellykket — naaede Komponisten ikke selv at se opført. Han
døde den 2. Maj 1861 og først den 28. April 1865 kom Afrikanerinden paa
Scenen, efterat endnu Fétis (ifølge Meyerbeers sidste Vilje) havde underkastet
Partituret et Gennemsyn. Spændingen var da stærkere overfor denne Opera end
overfor noget tidligere Meverbersk Værk, og Komponistens Død forhøjede
Stemningen i Theatret, saaledes at det voldsomme Bifald, der modtog Operaen, formede
sig til en Minde-Hvldest af den Afdøde. Alligevel, de mange matte og udtværede
Afsnit berøvede, trods enkelte skønne og interessante Partier af orientalsk Kolorit,
snart Operaen dens Livskraft. Nu dukker Afrikanerinden kun sjælden op paa
nogen Operascene.
Om sin kunstneriske Opgave har Meyerbeer selv udtalt: Jeg
har søgt og skrevet længe, inden jeg fandt min Individualitet og
Stemme passede dog ikke ret for de nye Forhold, yderligere Skaar i hans
Sangerheld gjorde en Jagtulykke, der medførte Amputation af den ene Arm.
lian vendte tilbage til Sangspilscenen, forlod atter denne og døde (1879)
som Sanglærer ved Konservatoriet.
l) Pauline Viardot-Garcia, en Datter af Sangeren Garcia (jfr. foran pag. 497)
blev født i Paris 1821; sin Debut gjorde hun med sjældent Held i Bruxelles,
optraadte derefter i London og engageredes derfra afViardol, hendes senere
Mand, den Gang Direktør for Théatre italieni. En af Pauline Viardots
Glansroller var Orfeus i Glucks Opera. Ogsaa som Lærerinde og som
Komponist af smaa Sangspil og Sange har hun gjort sig bekendt.
’) Tekst af Barbier og Carré.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
