Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke, og da han efterhaanden mistede Nyhedens Interesse, vendte
man sig fra ham eller spottede ham. Berlioz søgte saa ud til det
Fremmede, navnlig til Tyskland, hvis Litteratur og Musik i saa høj
Grad havde optaget og paavirket ham. Her virkede hans nye og
ejendommelige Musik stærkt paa alle fremadskridende Aander og
store Navne Iraadte i Skranken for ham— først og fremmest
Schu-mann og Liszt, men ogsaa Hiller. Stephan Heller, Lobe,
Ambros og endnu flere. 1 Tyskland var der i Virkeligheden en større
Modtagelighed for Instrumentalkomponisten Berlioz — ligesom i
Rusland, hvor den ungrussiske Skole just var i sin Vorden — og han
kunde tælle mange Sukcesser, tage sig megen velment Begejstring
til Indtægt; men i Længden holdt Stemningen sig ikke paa denne
Højde, hverken hos Musikerne (Schumann) eller hos det store
Publikum. For dette overskyggedes Fænomenet Hector Berlioz
snart af Fænomenet Rich. Wagner.
I Frankrig var Interessen for Berlioz ved hans Død ret
forsvindende. Men det spændte Forhold til Tyskland og navnlig det
store Opgør 1870 foranledigede en „Genopdagelse" af Berlioz. Tyskerne
havde deres Rich. Wagner, med ham kunde Franskmændene den
Gang, og endnu længe efter, intet have at gøre, men de fandt snart
ud, at de i Berlioz havde en „moderne" Komponist, tilmed en
ældre end Rich. Wagner, mod hvem de da kunde spille Berlioz ud.
Denne Dyrkelse, der desværre ikke kunde komme den stakkels
Komponist til Gode, hvilede imidlertid paa et noget usundt Grundlag og
holdt sig ikke længe paa den Højde, som man havde angivet fra
først af. Noget Midtpunkt for det franske Musikliv kan Berlioz’
Kunst ialtfald nu ikke siges at være.
Men træder Berlioz end ikke saa stærkt direkte frem, saa
eftervirker hans Gærning indirekte som ingen andens endnu den Dag
i Dag. Maaske er Berlioz endog størst gennem det han har været
for de Musikere og for den Musikudvikling, der fulgte efter ham.
At Berlioz ikke mere staar som en direkte Faktor i vore Dages
Musikliv, er ikke uforklarlig, da han baade som Kunstner og
Menneske i højeste Grad var knyttet til og præget af sin egen Tid,
hvis aandelige Fysiognomi var et helt andet end vor Tids.
Berlioz var en glødende Romantiker af Temperament og i sin
Kunst. Han kunde ikke være fremtraadt i nogen anden Tid end
den, som Victor Hugos Digtning beherskede, og som lærte
Beethovens og Webers Musik at kende. Men dette udpræget romantiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
