Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans Lærere, af hvilke den sidste øvede en afgørende Indflydelse paa ham ved
sin spirende Romantik, sin Farverigdom og sin Stræben hen mod en deskriptiv
Stil. Den rette Fart i Berlioz’s musikalske Fantasi kom der imidlertid først
under Indtrykket af Beethovens Symfonier, og hans Begejstring særlig for c-moll
Symfonien kølnedes langtfra, fordi hans Lærer Lesueur stillede sig saare
forbeholdent overfor denne Musik. Beethoven — og Shakespeare blev Berlioz’s lysende
Kunstidealer.
I Frankrig vaktes først Forstaaelsen af Shakespeares Dramaer i denne
Romantikens Periode og med oprorsk Begejstring fra de unges Side modtoges et
engelsk Skuespillerselskab, der gav Forestillinger i Paris. Berlioz var selvfølgelig
fast Tilskuer paa disse Theateraftener. uagtet han ikke forstod et Ord Engelsk.
Og snart knyttedes han yderligere til de engelske Skuespillere ved den glødende
romantiske Kærlighed, som Skuespillerinden Miss Henriette Smithson indgød
ham. Denne Kærlighed tog ganske Magten fra Berlioz; han tilbad et idealiseret Billed
af den Elskede, al hans Tanke brændte for hende1) og han fortvivlede, da hun
viste sig tilbageholdende overfor hans stormende Tilnærmelser, ja tilsidst slet ikke
vilde modtage „det forfærdelige Menneskes" Breve.
Ungdommens Romantik, Beundringen for Beelhoven.
Kærligheden til Miss Smithson og Fortryllelsen af den Shakespeareske
Digtning, det er de Ingredienser, af hvilke Berlioz’s første mærkelige
Arbejde opstod, det der gjorde hans Navn berømt: Symphonie
fantastique med Undertitlen Episode de la vie d’un artiste.
Forud for denne Symfoni havde Berlioz bl. a. komponeret og
faaet opført to Ouverturer Wawerley (op. 1) og Les francs juges
(op. 3), der havde vakt Opsigt ved deres ualmindelige Kraft og
orkestrale Fylde — vel ogsaa fremkaldt nogen Forargelse; men som
ret beset er en noget stilløs Sammenhoben af Beethovenske og
Weberske (Berlioz’s anden Afgud i Ungdomstiden) Reminiscenser med
Mindelser af ældre fransk Musik (i Wawerley af Boieldieu!)
Den fantastiske Symfoni derimod var Signal om en ny Tid i
fransk Tonekunst, fra dette Værk stammer den moderne franske
Instrumentalmusik ned. Men Symfonien var endvidere mærkelig og
opsigtsvækkende derved, at den første Gang indvarslede
Program-musiken i Musikens Historie. Man har vel henvist til. at der har
været skrevet Musik med et Program o: Musik, der har et
nærmere angivet malende eller skildrende Indhold, og det er ogsaa
Reitha fast Ophold i Paris og fik der spillet flere Operaer. Mere opsigtsvækkende og
betydelige var imidlertid hans Instrumentalværker (Symfonier, Ouverturer, Dezet, Oktet.
Kvintetter, Kvartetter, Sonater. Etuder m. m.) samt hans theoretiske Værker, navnlig hans
Traité de haute composition music ale (1824—26) der afløste Catels Harmonilære.
l) Om Karakteren af Berlioz’s „Forelskelse" kan saadanne Brevfragmenter som disse give
Re-greb: -Jeg kunde ikke sove, blev sløv, havde Lede ved mine bedste Interesser, kunde ikke
arbejde — —“ eller — Jeg er meget ulykkelig, ene og forladt — behersket af en
Kærlighed uden Grænser, og til Gengæld for den møder jeg kun Ligegyldighed og Foragt."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
