Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paris kom han imidlertid ogsaa i Berøring med Saint-Simonisternes Samfund
og grebes i saa hoj Grad af deres religiøs-soeiale Lære, at han ganske sluttede sig
til dem og skrev sine fleste Kompositioner til Brug for deres Møder. 1833 forbød
Regeringen denne Sekt, og David fulgte da en Afdeling deraf, som i Orienten
vilde stifte et Saint-Simonistisk Samfund, Midler til Rejsen skaffede han navnlig
ved undervejs at give Koncerter. Hele denne Plan strandede imidlertid, men
den blev Anledning til, at David opholdt sig tre Aar i Ægypten, modtog stærke
Indtryk af Orientens Natur og Musik, og, da han vendte tilbage til Paris,
kunde medbringe en Samling orientalske Melodier, som han bearbejdede og udgav
uden dog dermed at
vække synderlig Opsigt.
Han trak sig da tilbage
paa Landet for der i
Stilhed paa Grundlag
af sine Indtryk fra
Orienten bl. a. at
udarbejde sit fornævnte
store Arbejde
Ode-Symfonien Le désert, der
opførtes 1844 og med
et Slag gjorde sin
Komponist til en
berømt Mand i Paris. —
I Forhold til dette
Arbejde formaaede intet
af Davids følgende
Arbejder at slaa igennem;
hverken Oratoriet
Moses paa Sinai, de
følgende Odesymfonier
Co-lombus og Eden,
Symfonien i F.dur eller
Strygekvartetterne (Les
quatre saisons): noget større Lykke gjorde nogle af Davids Operaforsøg navnlig
La perle de Brasil og Laila Roukh. — Félicien David blev 1869 Berlioz’s
Efterfølger som Bibliothekar ved Konservatoriet og indtog ligeledes dennes Sæde i
Akademiet. Han døde den 29. August 1876.
Félicien David var ikke blot en mindre storslaaet, men ogsaa
en væsentlig anden Kunstnertype end Berlioz, selv om der var noget
beslægtet mellem dem. David var mere tilbagetrukken, mindre
oprørsk eller kamplysten, han søgte tværtimod Stilhed for at drømme og
i Fantasien at genopleve de mangfoldige og betagende Indtryk fra
Orienten. Det var mere Naturbilleder end „litterære" Billeder, der
inspirerede ham. Det lidenskabelige laa ham temmelig fjærnt, og
hans melodiske Idéer tog ikke den pathetiske Flugt som Berlioz’s,
hans Harmonik er — maaske som Følge af hans Stræben efter
Fig. 152. Filicien David.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
