Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„ Kapelmestermusikere “, saasom K a 11 i w o d aJ), R e i s s i g e r,
Schneider2), Lindpaintner3), Onsiow4) og Fesca5) endvidere nogle
„nye’ Mænd, til hvilke Schumann sætter en Del Lid, men som af ydre
eller indre Grunde ikke opfyldte Forventningerne, saaledes Nobert
Burgmuller, der døde ganske ung, og Hirschbach, og endelig
er der en Original som Boehner, Forbilledet for Hoffmann Kreisler
og et Par virkelige, men ikke stærke Begavelser som Fr. Lachner6)
og Bernh. Klein7). Dette er den beskedne Høst af tyske Musikere,
der fremtraadte i denne Periode, ved Siden deraf træffer vi Side
efter Side de yndede Virtuosers Navne: Kalkbrenner, Döhler,
1) Kalliwoda, en Bøhmer. 1801—1S66, var en dygtig Violinspiller, skrev en
hel Del Symfonier, Ouverturer, Violinkoncerter, oftest i ret populær Stil.
Sangen Das Deutsche Lied vandt stor Udbredelse.
2) Fr. Schneider, 1786—1853, var Kapelmester i Dessau og udfoldede her en
stor og dygtig Virksomhed som Orkesterleder og Lærer for Kirkekoret og i
en Musikskole, der grundedes af ham selv. Vidnesbyrd om Schneiders
Ry er den Omstændighed, at han Aar efter Aar ledede store tyske
Musikfester (fra 1824—47). Af hans Kompositioner var Oratorierne mest yndede
og blandt disse atter navnlig Das Weltgericht.
3) Lindpaintner, 1791—1856, var Kapelmester i Stuttgart, en meget anset
Orkesterdirigent (Schumann benævner ham [i Jugendbriefe] en af Tysklands
bedste) og Komponist af Operaer i Webersk Kapelmesterstil (Faust).
4) George Onsiow, 1784—1S52, var født i Frankrig, men af engelsk Familie;
en Del af sin Ungdom tilbragte han i London, hvor bl. a. Dussek og Gramer
var hans Lærere i Klaverspil. Siden tog han fast Ophold i Frankrig, var
ivrig optaget af at komponere og nød et betydeligt Ry i Paris navnlig i
Dilettantkredse. Saavel hans talrige Kammermusikværker som hans
Symfonier og Sangspil er nu omtrent helt gaaede i Glemme.
5) Friederich Ernst Fesca, 1789—1826, varViolonist i Hofkapellet i
Karls-ruhe; navnlig hans Kvartetter blev meget udbredte og skaffede Fesca stor
Yndest, ogsaa særlig blandt Dilettantei’. Hans Søn Alexander (1820—49)
nævnes ogsaa i Schumanns Skrifter som Klaver- og Sangkomponist.
l;) Franz Lachner, 1803—1890, tilhørte en anset Musikerfamilie (ogsaa
Brødrene Ignaz (1S07—95) og Vincenz havde et vist By) og beklædte
Kapelmesterstillinger i Wien, Mannheim og navnlig i Munchen, hvor han
virkede fra 1836 til 1868, da den begyndende Wagnerske Bevægelse, for
hvilken Lachner manglede al Forstaaelse, foranledigede ham til at tage
Afsked. Lachner var en meget kundskabsrig og fint uddannet Musiker af
en klassisk Type, dog under Opholdet i Wien en Del paavirket af sin Ven,
Franz Schuberts romantiske Kunst. Højst sættes hans Orkestersuiter, hans
Orgelkompositioner og en Del af hans Sange. I kontrapunktisk og
harmonisk Henseende frembyder hans Arbejder endnu megen Interesse.
?) Bernhard Klein, 1793—1832, var Musikdirektør og Sanglærer ved Bexlins
Universitet og nød megen Anseelse som Komponist af Oratorier og andre
Kirkeværker (saaledes navnlig Motetter for Mandsstemmer) og af Sange.
37*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
