Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klarer Tanken og Stilen sig i de følgende Aar. Man sammenligne
i den Henseende Forskellen i Tonen mellem Dank- und Dichtbiichlein
(i første Bind) og Musikalische Haus- und Lebensregeln (i det sidste).
Schumanns Skrifter, der i Musiklitteraturen indtager en Plads
mellem E. T. A. Hoffmanns og Rich. Wagners Musikskrifter,
er i det hele og store mere poetiserende og populært
anskuelig-gørende end egentlig analytisk-kritiserende1). De bæres ikke heller
af saa betydelige filosofiske og æstetiske Grundanskuelser som Rich.
Wagners2), og det kan ikke nægtes, at der i Dommene er nogen
Svingning at paapege, saaledes f. Eks. i Bedømmelsen af Berlioz’
Kunst. Dog dette berører ikke deres historiske Betydning og kun
uvæsentlig deres absolute Værd. Som deres store Fortjæneste maa
det endnu fremhæves, at Schumann altid var parat til at slaa til
Lyd for ny opdukkende Kunstnerbegavelser og Retninger; her viste
han en blandt Musikere ikke almindelig Forstaaelse og
Aandsbe-vægelighed, og han satte aabenbart en Ære i at være i Besiddelse
af Sporsans paa dette Omraade. Utvivlsomt aabnede Schumann den
tyske Musikverden for Kunstnere som Berlioz og Chopin (her i
Forening med Clara Wieck), og bekendt er hans tidlige Bebudelse
af Niels W. Gades og Johannes Brahms’ store Fremtid.
Artiklen om Brahms, Neue Bahnen, skreves dog først 1853.
d. v. s. adskillige Aar efterat Schumann havde opgivet sin egentlige
musiklitterære Virksomhed. Denne bortfaldt i det væsentlige, da
han i 1844 ophørte med at redigere Neue Zeitschrift fiir Musik,
hvilket da gik over til Franz Brendels Redaktion.
Schumann selv var ikke blind for, at hans Kritiker- og
Skribent-gærning var et betydningsfuldt Rygstød for ham som Komponist.
Forlæggere og andre Musikere tog ganske naturligt et større
Hensyn til Tidsskrift-Redaktøren, end de vilde have taget til den unge
søgende Musiker. Dog dette maa ikke opfattes, som om Schumann
i nogen Henseende misbrugte sin Stilling; saadant vilde have været
hans lidet beregnende, bundhæderlige Karakter umuligt. Og i
Virkeligheden varede det endnu flere Aar, inden han naaede at slaa
igennem som Komponist.
’j I Afhandlingen: Veher einige mutmasslich korrumpierte Stellen in Bachs.
Mozarts und Beethovens Werken anviser Schumann dog en vistnok hidtil
ubetraadt Vej: den musikfilologiske Tekstkritik.
■) Jfr. saaledes den ret tynde og overfladiske Afhandling: Ueber das Kvmische
in der Musik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
