Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Solosang. — Af den italienske Rejse inspireredes endnu Mendelssohns anden
bekendte Symfoni A dur, der almindelig betegnes som „den italienske*.
Hjemrejsen gik over Schweiz, Mendelssohns Yndlingsnatur (her
komponeredes bl. a. den første Lied ohne Worte, E-dur) og derfra gennem Sydtyskland
til Paris, hvor Habeneck opførte Sommernatsdrøms-Ouverturen, og Mendelssohn
levede et rigt Liv sammen med mange udmærkede Kunstnere. I Paris opstod
Ideen til Oratoriet Paulus (Brev af 10. Marts 1832); Udførelsen lod atter her
vente længe paa sig: først 1836 kom Oratoriet frem.
Da Mendelssohn vendte tilbage til Berlin, var det hans Haab at erholde
den ved Zelters Død ledige ærefulde Stilling som Direktør for Singakademi. Der
intrigeredes imidlertid kraftigt imod ham, Valget udsattes fra Maaned til Maaued,
og tilsidst lykkedes det at faa valgt den middelmaadige Musiker Rungenhagen —
det var de ældre Medlemmer og særlig de gamle Damer, der ikke vilde se en
„Judenjunge* i Spidsen for det ærværdige Institut — endda Mendelssohn var
døbt og havde gjort Musikverdenen bekendt med et af den kristne Musiks
Storværker !
Under Indtrykket af denne Afgørelse tog Mendelssohn des hellere mod
Tilbudet om en Musikdirektørs Stilling i Dusseldorff. Forinden han begyndte sin ny
Virksomhed, aflagde han imidlertid tvende Besøg i London; ved det første af
dem bragte han sin italienske Symfoni til Opførelse for første Gang. Ved del
andet spillede han for Moscheles Ouverturen Die schöne Melusine (fremkaldt ved
det utilfredsstillende Indtryk af en Opera af Konradin Kreutzer over samme
Sujet). Det følgende Aar 1834 opførte Moscheles Ouverturen, der dog ikke vandt
synderlig Bifald.
I Diisseldorf mødtes Mendelssohn med en litterær Ven fra tidligere Tid,
Karl Immermann og ved dennes Side tog han Del i Bestræbelserne for at
skabe en Mønsterscene. Allehaande Vanskeligheder og Modstand taarnede sig op
mod dette Foretagende og mellem Immermann og Mendelssohn, der var uenige
om Teatrets Maal, kom det til et Brud, saaledes at Mendelssohn opgav sin
Virksomhed ved Teatret. Han stod vel endnu højt anset som Leder af Dusseldorfs
Musikliv og af de Rhinske Musikfester (i Köln), og i sin Fritid arbejdede han
ivrig paa Paulus, men synderlig tilfreds med Opholdet i Dusseldorf var han
næppe, og derfor tog han med Glæde mod et Tilbud, der blev gjort ham om at
overtage Ledelsen af Gewandhaus-Koncerterne1) i Leipzig.
Denne Stilling tiltraadte han 1835 — trods sine 26 Aar en
berømt og beundret Kunstner — og i Leipzig kom han altsaa til at
staa Side om Side med Schumann (med et enkelt Aars Afbrydelse)
lige til sin Død. De to Mænds Gærning, ja deres Navne gjorde
Leipzig for en Tid til Tysklands musikalske Midtpunkt.
Saavel i Temperament som i Livsførelse og i Udvikling var de
to Kunstnere absolute Modsætninger. Mendelssohns Liv var
hen-gaaet i lutter Solskin; første Gang en alvorlig Skygge kastedes der-
*) Gewandhaus-Koncerterne er opkaldt efter Lokalet, i hvilket de oprindelig fandt Sted: det
gamle Gewandhaus; de grundedes 1781 og lededes da af Johan Ad. Hiller (jfr. I. Del p. 602 ff.).
Ved Koncerternes 100-aarige Jubilæum udgaves et Festskrift, hvori deres Historie, forfattet
af Alfr. Dörffel. Koncerterne afholdes nu i et særlig dertil bygget, smukt Lokale: Das
neue Gewandhaus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
