Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
praktisk beregnende til at svæve bort i Schumanns blaa Idealisme.
Hans erotiske Oplevelser havde ikke grebet dybt ind i hans
Sjæleliv, saaledes som Tilfældet var med Schumann. Han besad en
klassisk Dannelse, der havde klaret hans Aand (og vel ogsaa
bidraget til at fæstne hans Frembringelsers Former), og som gav
hans lysomstraalte Skikkelse en yderligere Glans. Og endelig havde
Mendelssohn en sjælden Ævne til at vinde sine Medmennesker ved
en indtagende Ynde og Elskværdighed i sin Optræden. Han var
ikke beskeden som Schumann, tværtimod forlangte han og følte det
som noget naturligt, at han var enhver Forsamlings Midtpunkt;
mærkede han, at det ikke var Tilfældet, blev han forstemt eller
hæftig, thi han besad intet sagtmodigt Temperament, tværtimod han
irriteredes let og lagde da ikke Baand paa sin nervøse Hidsighed.
Alligevel, alle, der kom i Berøring med ham, saa op til ham og
holdt af ham: Orkestrets Medlemmer, Sangkorene,
Gewandhaus-koncerternes Publikum og ikke mindst den store Vennekreds, der
samledes om ham og overfor hvilken han mest udfoldede sine
elskværdige Egenskaber1).
Det er let at forslaa, at Schumann bedaaredes af denne
Kunstnerpersonlighed, hvis Værker han alt havde sat højt og berømmet i
sit T’idsskrift, inden han lærte Mendelssohn at kende. Ogsaa han
saa op til Mendelssohn og betragtede ham som den overlegne
Mester; der var vel kun et Aars Aldersforskel, men Mendelssohn
havde det store Navn og den kunstneriske Sikkerhed. Schumann var
stolt, naar Mendelssohn tog sig af hans Arbejder og fortalte det
med rørende Glæde til sine Kunstfæller, naar Mendelssohn havde
rost noget af hans Musik.
Hvorledes det personlige Forhold var mellem de to Kunstnere,
er det ikke let at komme paa det Bene med. Der dannede sig
snart om dem to Kliker, der hadefuldt bekæmpede hinanden, og
„Schumanianerne" paastod navnlig, at Mendelssohn helst tilsidesatte
Schumann og ialtfald ikke mente det godt med ham. Vistnok har det
Uafgærede i Schumanns Musik oprindelig frastødt Mendelssohn (jfr.
det gensidige Forhold mellem Goethe og Schiller) og den almindelige
Ligegyldighed, der hidtil var vist Schumann, opfordrede ikke til
at tage sig for varmt af ham. Dernæst var Schumann Kritiker —
*) Endnu i sin Alderdom talte Niels W. Gade med varm Begejstring om sit
Samliv med Mendelssohn og priste hans fine Dannelse, klare Forstand,
muntre Skæmt og vindende Væsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
