Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I dette Sangforaar viser Schumann sig som en Mester, endda han
ikke hidtil vides at have komponeret for Sangstemmen. Han naar
vel ikke Schubert — med hvem han ofte jævnstilles — i rig og
betagende Melodifylde, han besidder heller ikke hins mægtige Fantasi
og gribende Dristighed i Motivvalg og Anlæg, men han aabenbarer
paa den fineste, yndefuldeste Maade sit besiddelseslykkelige Sinds
Stemninger og hæver sig undertiden til en virkelig stor Følelse og
Stilfuldhed. og paa en betagende Yis gennemstrømmes hans Lyrik
af den snart stille, snart oprevne og bitre Melankoli, der udgjorde
hans Væsens Inderste, men som rigtignok ogsaa i Sangene af og
til kan henflyde i mindre tiltalende Sentimentalitet.
Der er noget meget ungt ved Schumanns Lyrik — trods den
mesterlige Sikkerhed — ikke just den Ungdommens Ild og Flugt,
som gennemstrømmer Schuberts Lyrik, men noget ungdommeligt
længselsfuldt; den Ungdommelighed der ikke endnu har
naaetManddommens Modenhed, — men som paa én Gang længes mod Livet og
ængstes derfor, og som snarere drømmer om Daad, end den udfører den.
Til sine Sangkompositioner medbragte Schumann som et stort
Fortrin sin digteriske — udpræget litterære — Sans og Uddannelse,
han vælger i Kraft heraf sine Tekster blandt de virkelige Digtere —
modsat Schubert, der ødslede sin Melodirigdom mindre kritisk ogsaa
paa værdiløs Poesi — og han vælger blandt de Digtere, der besidder
samme Stemningsliv, samme Pulsslag som han selv og som Tiden.
Derved drager han en hel ny Kreds af Lyrik ind i Musikens
Verden, og han finder ialfald delvis ny Udtryk for denne Lyrik. De
Digtere, som Schumann helst og bedst tolkede i sine Sange, var,
foruden Heine, Kerner. Eichendorff. hvis overstrømmende rent
destillerede Piomantik med Skovduft, Skovensomhed,
Maaneskins-nætter med plaskende Springvand ret var beslægtet med Schumanns
Naturel, og endelig Chamisso, i hvis Frauen Liebe und Leben han
fandt Lejlighed til at aabenbare en vis kvindelig Side af sit bløde,
sjælfulde Sindelag. Udenfor Romantikens Kreds søgte Schumann i
det Hele kun sjældent sine Tekster. Schumanns litterære Sans
viser sig ogsaa i den minutiøse Omhu, med hvilken han følger
Digtets Prosodi — her langt omsorgsfuldere end Mendelssohn, ja
end selv Schubert undertiden var det — Og ved hvilken han
eftersporer hver Nyance i Stemning og Rytmik.
I sin Stræben efter at give den musikalske Lyrik Liv og nyt
Udtryk finder Schumann et særligt Middel i Klaverledsagelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
