Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
R eissman med Rette betegne Schumanns første Klaverværker
som „de oppositionelle*. Det imaginære Davidsbund skulde jo som
det nye Tidsskrift bekæmpe „Filisterne* i Publikum og blandt
Musikerne. — Men Schumann er endvidere Romantiker ved sin stærke
Dyrken af Kunstnerpersonligheden og derigennem af „Gemyttet*,
dette — som Georg Brandes fremhæver det — uoversættelige,
„tyske* og særlig tysk-romantiske Begreb. Gemyttet præger i høj
Grad hans Værker (fra hans betydeligste Perioder); Sjælevarmen
stiger i Ungdomskompositionerne til Hede, ja til Kogepunktet, og det
bevares senere hen i den mere beherskede Periode som en indre
Glød, en Inderlighed, der oftest ogsaa varmer Tilhørerne, men som
undertiden — som hos de litterære Romantikere — kan glide ud i
taaget Følsomhed. — Romantiker er Schumann ogsaa, naar han.
der af Jean Paul „bragtes til Vanvidets Grænse*, og som tror paa
Varsler og paa Spiritismen, i sin Kunst helder til det dunkle, det
mystiske og gærne synger Hymner til Natten. Men Schumann
glemmer ikke Dagen for Natten. Han er ikke saa ensidig, ikke heller saa
vild og sær som sine litterære Fæller, saalidt som han i sit
borgerlige Liv var saa skrankebrydende som de (f. Eks. Kleist, E. T. A.
Hoffmann, Fried. Schlegel, Zacharias Verner). Ikke heller
var han saa uordentlig i sin Kunst, om han end var opfyldt af
Iver for igennem den at finde nye Udtryk for sit Sjæleliv. Hans
solide Musikernatur, der efterhaanden dannedes i bedre og bedre
Skole, frelste ham fra dette Skær, der vilde have bragt hans Kunst
til Stranding, saa at den ikke havde glædet Slægt efter Slægt; og
hans i Bunden tilbageholdende, overfor Offentligheden sky og
maa-ske lidt flegmatiske Temperament hindrede ham i det farlige Skridt
udenfor det samfundsvedtagne. Desuden er hans Musik et saa tro
Udtryk for hans Personlighed, at vi deri saavel møder den dybe,
ofte tungsindige Stemning som den naive, djærve, undertiden
studentikose Livslyst.
Men selv Schumanns mest frejdige, ja næsten forceret frejdige
Musik ejer ikke det fulde Virkelighedspræg. Den rummer en vis
Klang af Fjærnhed, som af Minder om svundet Livsmod eller
Drømme om en uopnaaelig Lyst og Glæde; en Klang, der vanskelig
lader sig definere, men som just er typisk romantisk og som saa
at sige aldrig findes hos Mendelssohn.
Men denne Mangel paa Realistik og jævnsides dermed paa
Ævnen til at udtrykke det almenmenneskelige fremfor at fordybe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
