Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Familienavn iøvrigt var von Knauth, levede et stille Liv, mere en
Videnskabsmands end en Kunstners. Han var sky for al Offentlighed — beskeden i
Dommen om sig selv, og hans ydre Kaar, der navnlig efterat Døvhed havde
slaget ham, var yderst tarvelige, foranledigede ham til at leve i fuldstændig
Tilbagetrukkenhed, fra hvilken han kun fra Tid til anden udsendte et Hæfte
Sange eller en kyndig og musikalsk forstaaende Bearbejdelse af et Händelsk
eller Bachsk Værk — Bearbejdelser, der iøvrig, sikkert med Urette, mødte
Modstand hos Musikhistorikere som Spitta og Ghrysander. Robert Franz’s
„Samtaler" udgaves af Wilh. Waldmann (Leipzig 1894); de vidner tilstrækkelig om
hans pessimistiske Sindelag, men tillige om, hvilken betydelig, filosofisk og
kritisk anlagt Personlighed han var. Franz’s Selvstændighed bragte ham ogsaa til
at staa udenfor Partierne, frit overfor de forskellige „Retninger". Hans første
Sange (Lieder), der udkom paa hans eget Forlag, vakte Mendelssohns og
Schu-manns Opmærksomhed og omtaltes rosende i Tidsskriftet; snart sluttede Liszt
sig til Franz’s Beundrere (han søgte senere i et lille Skrift at fastslaa hans
Betydning), og da Franz i 1850 hørte LofccHijmi-Opførelsen i Weimar, lagde han
ikke Skjul paa sin Interesse for „Fremtidsmusiken", uden at han dog derfor i
Et og Alt vilde eller kunde slutte sig til denne Retning. Paa denne Maade blev
han i hine musikalske Kampaar lettelig en ensom Mand. — Franz tog som
Sangkomponist Schumann som Forbilled, han er som denne Romantiker af
Temperament og gennemgaaende ligesaa kræsen i Valget af sine Tekster; men
han uddannede sig i den lange Række Sange, han efterhaanden skrev (henimod
300). sin egen Stil, der øjensynlig er paavirket af Beskæftigelsen med den store
Seb. Bachs Værker, og han lagde med Forkærlighed Vægt paa en aandfuld
Behandling af Teksten og paa et knapt, pointeret Udtryk. Rob. Franz’s Sange
forekommer da maaske nok ved første Øjekast tørre og forstandsmæssige ved
Siden af den Schumannske Svulmeh, men efterhaanden aabenbarer de deres fine
og ædle, oftest tungsindige Stemninger, betydelige Kultur og ejendommelige
Forhold til de gammeltyske Folke- og Kirkemelodier. Nogen vid Udbredelse kan
de dog næppe endnu siges at have vundet1).
I fjærnere Grad end de hidtil nævnte nedstammer fra Mendelssohn og
Schumann saadanne fremragende Musikere som Joachim Raff. Anton Rubinstein,
Johannes Brahms og Max Bruch, der vil blive omtalte i følgende Kapitler.
Som et sørgeligt Vidnesbyrd om den Forfladning, betydelige Mænds
Gær-ning hurtig bliver Genstand for, bør her endnu til Slutning nævnes, at den ved
Schumanns og vel navnlig Mendelssohns populære Sange vakte Sans meget snart
udnyttedes af en Række underordnede Musikere, som forstod at skrive Musik,
Sange og Kor, der ved fersk og ofte sentimental Melodik straks behagede det brede
Publikum og som blandt Dilettanter og gennem de i Tyskland efterhaanden saa
udbredte Liedertafel*) (Sangforeninger) trængte vidt ud og langt ned i
Befolkningen. Saadanne Musikere er f. Eks. Franz Abt (1819—85), Gumbert (1818
—96), Kucken (1810—92) og Proch (1809—78). Deres kunstneriske Betydning,
der ikke varierer meget, svarer omtrent til de Salonkomponisters, som Schumann
saa ivrig bekrigede, men ikke heller naaede ganske at faa Bugt med.
*) Biografier og Karakteristiker af Rob. Franz af Prochazka (Leipzig 1894) og Jul.
Steen-berg (Kbhvn. 1896).
*) Den ældste Liedertafel stiftedes afZelteri Berlin (1808),men havde ikke noget egentligt
folkeligt Præg eller Maal, først i Aarene 1820-30 blev slige Mandssangforeninger yndede og
udbredte med Medlemmer blandt den jævnere Befolkning, og nu findes næppe nogen nok saa
lille By, ja Laudsby, uden at den har sin Liedertafel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
